JONAS BJØRN WHITEHORN

  • Naturen bliver sat fri i Ll. Skensved
    ,

    Naturen bliver sat fri i Ll. Skensved

    Det spirende forår bliver lidt vildere i Ll. Skensved end det plejer. Her har en gruppe borgere nemlig taget
    initiativ til at skabe biodiversitet på kommunal jord, der har været forpagtet til landbrug i mange år.

    Af borgmester Marie Stærke, Erik Swiatek, Lene Møller Nielsen, Andreas Bech og Jonas Bjørn Whitehorn, Socialdemokratiet


    Hvis du gerne vil se, hvad det handler om, så ligger de 13 ha jord lige overfor spejderhytten, tæt på Skensved Ådal i hjørnet mellem Havdrupvej og Ejbyvej.
    Det er en helt ny tendens, at borgerne på den måde tager ansvar for at skabe biodiversitet omkring sine
    boligområder. Og en tendens, Socialdemokratiet ser mange spændende perspektiver i.


    Skensved Fælled vil bidrage til at bevare og øge biodiversiteten i området. Ved at skabe et naturområde
    med forskellige levesteder og plantearter, vil vi sikre nogle flere af de levesteder, som naturen mangler.


    Skensved Fælled vil give borgerne mulighed for at opleve og nyde naturen på nært hold. En vildere natur
    rummer en helt anden dybde. Der er insektæg på græsstråene, galler under bladene, guldsmede blinker i
    solen og biller, der rydder op på jorden.
    Og det rigtig stærke er, at Skensved Fælled er et projekt, der er skabt af frivillige og lokale borgere. Det skaber ikke bare et spændende og værdifuldt naturområde, men også et sammenhold og forpligtende
    fællesskab i Ll. Skensved. Det gør det federe at bo i byen og gør den endnu mere attraktiv at flytte til.


    Skensved Fælled er en del af større tendens, som vi i Socialdemokratiet kalder frisættelse. Det handler om at mange opgaver løses bedst i de nære, lokale fællesskaber. I børnenes daginstitution, på skolelederens kontor, i landsbylauget og i foreningslivet. Det vil vi gerne bidrage til.
    Jorden, som Skensved Fælled ligger på, skal måske – måske ikke – bruges til fremtidig byudvikling. Formålet
    med Skensved Fælled er at skabe natur, og derfor vil vi ikke være overraskede over, hvis der opstår beskyttet natur på området. Det går vi ind i med åbne øjne – det kan endda vise sig at blive et fantastisk
    bidrag til nye boligområder engang i fremtiden.

    Nu tager vi første skridt, og sætter naturen fri, hvor ploven i mange år har skåret furer.

  • ,

    Vi skal tage vores del af ansvaret for vedvarende energi

    Den grønne omstilling betyder, at vi i fremtiden skal bruge dobbelt så meget strøm som i dag. Vi skal bruge det derhjemme til elbiler og varmepumper, og vi skal bruge det til vores industri og transport – vores arbejdspladser. Derfor skal vi have langt mere vedvarende energi for at vi kan nå vores klimamål i Danmark. Havvindmøller er en central del af omstillingen. Men det tager tid og er dyrt at bygge på havet. Derfor har Folketinget aftalt, at vi også skal planlægge solcellemarker og vindmøller på land.

    Af Jonas Bjørn Whitehorn, byrådsmedlem (Socialdemokratiet)

    I Køge Kommune skal vi tage vores del af ansvaret. Der har været borgermøde om solcellemarker og netop nu er debatoplægget i offentlig høring.

    Både jord og tagpap skal i spil

    Det er meget store, tekniske anlæg vi taler om. Køge Kommunes andel af det nationale mål svarer til 350 hektar solceller. Det er en meget stor udbygning af solceller isoleret set, men kun en brøkdel i forhold til det samlede landbrugsareal.

    Men vi skal ikke stille flere solceller på markerne end højest nødvendigt. De store, flade tage på kommunale og erhvervsbygninger skal også i spil, men de kan kun dække en del af behovet.

    Solcellemarker med flere formål

    Derfor er planlægning for solceller en del af hele kommunens arealstrategi. Vi skal have mere beskyttet natur, mere skov, mere vand, bedre grundvandsbeskyttelse, mere klimasikring – og mere vedvarende energi. Det betyder, at hver eneste hektar skal have flere funktioner, for ellers er der simpelt hen ikke plads. Derfor tænker vi også frem mod 2050. Efter 30 år, når andre dele af energisystemet er klar til at tage over, skal solcellemarkerne overgå til natur eller andre formål.

    Der er ikke mange, der synes de sorte solcellemarker er kønne. Men derfor kan de godt bringe gode ting med sig – ud over at dække vores behov for grøn strøm. Vi skal beskytte vores grundvand i langt højere grad end i dag, og Køge Kommune er en af Danmarks vigtigste grundvandskommuner. Solcellemarker kan være grundvandsparker, ved at man etablerer dem ovenpå vandindvindingen. Vi skal selvfølgelig sikre, at solcellepanelerne ikke indeholder skadelige stoffer, og derfor gennemgår projekterne også omfattende miljøkonsekvensvurderinger. Gjort rigtigt, kan solcellerne bidrage til fremtidens rene drikkevand.

    På samme måde kan de bidrage til biodiversitet og friluftsliv med blomstrende træer og nye shelterpladser. Grønne korridorer kan skabe stier, hvor der før var marker.

    Mere oplevelsesrig natur gennem Køge Naturfond

    Vi er åbne overfor, at vindmøller også kan spille en rolle. Både sol- og vindenergi skal bidrage til grønne, lokale projekter. Socialdemokratiets forslag er, at kræfterne samles i en ny Køge Naturfond, der skal sikre store, sammenhængende naturarealer og et attraktivt friluftsliv.

    Det vil understøtte et stærkt medejerskab af solcellemarkerne. Derfor er det også rimeligt, at naboer får købsret til andele og dermed får del i overskuddet ud over den kompensation, der er. Det bliver i det hele taget en vigtig opgave for udviklerne at have lokalsamfundet med sig og ikke mod sig. Det kræver inddragelse og ordentlige aftaler.

    Vi skal tage vores del af ansvaret for vedvarende energi og bruge det til at styrke vores natur, biodiversitet og drikkevand.

  • ,

    De marine naturnationalparker skal igen gøre os stolte af vores havnatur

    Lillebælt og Øresund danner smalt og vigtigt grænseland mellem salte Kattegat og brakke Østersø. Det skaber nogle af verdens vildeste og mest fascinerende økosystemer. Nu er det besluttet, at de skal krones som Danmarks første, marine naturnationalparker.

    Ledestjernen for Friluftsrådet er, at de marine naturnationalparker skal blive noget, der vækker stolthed i Danmark. Vi håber det kan blive to områder, hvor vi dyrker og fejrer det bedste i den danske havnatur og vores måde at leve med den.

    Af Jonas Bjørn Whitehorn og Søren Larsen, ledere af Friluftsrådets temagrupper om marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt

    Beskyttelsen er ny i dansk sammenhæng. Det betyder, at vi skal finde ud af hvilke krav, der gælder i marine naturnationalparker. Friluftsrådet samler de forskelligartede interesser i naturen, og helt konkret er vi i gang med at formulere en række anbefalinger til de marine naturnationalparker.

    Vi vil have naturoplevelserne tilbage

    Efter 50 år er tun kommet tilbage i Øresund. Det fantastiske syn af 3-500 kg store tun, der springer under jagten, har skabt et kæmpe boom i tursejlads fra Helsingør.

    I Lillebælt er tre turbåde fuldt beskæftiget med at sejle turister ud at opleve marsvinene, der jager ved den gamle Lillebæltsbro. Hvert år dykker 30.000 på Lillebælts stenrev og undervandsstier. Allerede nu er interessen for havnatur stærk.

    Friluftsrådet arbejder for rige naturoplevelser på et bæredygtigt grundlag. Det betyder, at der skal være en balance mellem mennesker og natur. Og helt ærligt – både Lillebælt og Øresund er ude af balance. Sandsugning, klapning, næringsstoffer og bundtrawl har ødelagt havnaturen. Men eksperterne fortæller også, at den rige natur, der var engang – den kan vi få igen. Det er fantastisk at se gamle billeder af 500 kilo store tun, kæmpe flokke af marsvin, sildestimer, der pisker overfladen i sølvglinsende hvidt.

    Lige så sørgelige er efterårets billeder af den døde og golde havbund.

    Stop den hårde udnyttelse

    I Friluftsrådet tænker vi, at de marine naturnationalparker skal bringe den menneskelige skala tilbage. Den industrielle udnyttelse af havnaturen er gået for langt og skaber en fattig natur.

    Vores erfaring er, at vi får rige naturoplevelser, når vi behandler naturen skånsomt og nænsomt. I forbindelse med de 14 private naturparker i Danmark har vi samtidig set et skift i økonomien og øget beskæftigelse båret af oplevelser og produkter af høj kvalitet.

    Derfor tror vi, det kan give mening at sætte grænser for udnyttelsen, og i stedet skabe plads til lokal kvalitet og naturskånsomme metoder.

    Områder på land skal med

    Arbejdet har også gjort os klogere på samspillet mellem land og hav. Fisk påvirker fugle, og fugle påvirker fisk i finurlige sammenhænge. Og friluftsliv på havet forudsætter robuste holdepunkter på land.

    Derfor tror vi, at de marine naturnationalparker også skal omfatte områder på land.

    Genskab det lokale erhvervsliv

    Vores anbefalinger vil gå i retning af, hvordan vi kan genskabe de naturlige dynamikker. En del af det kan være et skifte i de kystnære erhverv. Vi synes det kunne være spændende, om mere liv i havet også betyder mere liv på den lokale havn. Det erhvervsmæssige kan styrkes med marine naturcentre, der samler forskning og naturnær formidling og samtidig skaber de praktiske rammer for oplevelser i de marine naturnationalparker.

    Danmarks havområder har altid været en kilde til stolthed og skønhed, men i dag er de truet på livet. Lillebælt og Øresund lider under industrielle aktiviteter som sandsugning, klapning, næringsstofudledning og bundtrawl. De marine naturnationalparker kan vende udviklingen.

    Friluftsrådet har en klar vision: Vi vil genskabe den stolthed, vi engang havde for vores havnatur.

  • ,

    Vi Bliver, hvad vi bygger

    Mange har vænnet sig til at spare på energien. Både for pengenes og klimaets skyld. Vi ved, det er vigtigt for vores klimamål.

    Men faktisk står vores bygninger for 40 % af klimabelastningen. Produktion af materialer til et nyt hus udleder massive mængder CO2, når der bliver støbt beton, brændt mursten og trukket aluminium. I Danmark er der fra 2023 indført krav til bygningers udledninger, og kravene er skruet sådan sammen, at byggeriet har tid til at omstille sig frem mod 2030.

    Af Thomas Kielgast og Jonas Bjørn Whitehorn, byrådsmedlemmer for hhv. SF og Socialdemokratiet

    Hver gang vi bygger nyt, belaster vi klimaet, men vi forbruger også knappe ressourcer, fx grus og sand fra Køge Bugt. Her indtager offentligt projekter desværre førstepladsen og står for 70 % af forbruget.

    Men man kan ikke lære matematik lige før eksamen. Det kræver flid i det daglige arbejde i klasseværelset.

    Spændende projekter viser nye veje

    På Køge Fællesjord i Køges sydlige udkant eksperimenterer Tiny Varigheden med nye måder at bygge på i samarbejde med Realdania. Mere bæredygtige måder at bygge på. Nye måder at bygge mindre på. Snart fuldfører vi et kæmpe, politisk arbejde og godkender lokalplanen, og så ringer klokken ind til et travlt forår, hvor de første af 16 tinyhouses bliver bygget ved fælles hjælp.

    Vi ser de private udviklere af det kommende boligområde Ravnsborg Enge udarbejde en flot og ambitiøs bæredygtighedsstrategi. Her er der høje krav, både til områdets sociale og klimamæssige udvikling, og folkene bag lægger selv for med ekstra høje krav til de boliger, de selv vil bygge.

    Det ene er eksperimenterende byggeri, det andet er privat og kommercielt. Vores politiske opgave er at lade os inspirere, gå foran og stille krav, så det offentlige byggeri også omstiller sig. Det er ikke nok at leve op til gældende krav, når kravene løbende strammes, og når vi er en udviklingskommune, der er afhængig af hele tiden at kunne bygge til og bygge om.

    Kommunen skal sætte den nye dagsorden

    Køge Kommune er en af de største bygherrer fra Borup til Køge og fra Alketrup til Ll. Skensved. Private bygger meget. Kommunen bygger over det hele. Vi bygger daginstitutioner, plejehjem, stadion og parkeringshus. Vi skifter vinduer, gulve og efterisolerer. Hvert år investerer vi over 200 millioner kroner i vores velfærdsbygninger. Vi afsætter mange gode kræfter, både i forvaltningen og hos vores rådgivere. Det forpligter, for vores opgaver inspirerer og sætter retning for håndværkerne i området.

    Derfor er det ikke bare dét, at vi gør det. Det er også måden, vi gør det på. Derfor skal vi blive ved med at stille høje krav:

    • Bæredygtighed skal ind som afgørende parameter i kommunalt byggeri. Kravene skal føre til, at vi ser nye løsninger og måder at bygge på. Det er ikke nok, at de fører til bedre løsninger. De skal bidrage til anderledes løsninger.
    • Vi skal genbruge byggematerialer i langt højere grad for at spare knappe ressourcer og belaste miljøet mindre.
    • Vi skal bruge sociale klausuler, der anerkender vores ansvarlige håndværksvirksomheder og øge konkurrencen. Hver gang en ung står uden læreplads, taber vi som samfund og som kommune.
    • Fremtidens dygtige hænder bliver skabt i samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, offentlige investeringer og lokalt erhvervsliv. Når vi flytter vores investeringer fra fortidens løsninger til fremtidens løsninger, betyder det, at vi ruster vores unge. Det gør dem værdifulde.
    • Endelig skal vi bygge mindre og renovere mere. Vi skal bygge så lidt som muligt og så meget som nødvendigt.

    Frem mod 2030 investerer vi langt over 1.000 millioner kroner i vores bygninger. Hvordan de bliver brugt, bliver den kommune, vi bliver i fremtiden.

  • ,

    Ny vej til Stevns kan sikre mere vild natur

    I 2030 begynder anlægget af den over 600 mio. kr. dyre Stevnsvej, der skal flytte over 10.000 pendler-biler ud af Køge. Projektet gavner ikke kun de, der er nødt til at bruge Ringvejen om morgenen, men kommer til at aflaste Salbyvej, Ringstedvej, Ølbyvej, Åshøj, Lellinge og mange andre veje og landsbyer i Køge Kommune, fordi flaskehalsen på Ringvejen betyder omvejs- og smutkørsel alle mulige andre steder.

    af Jonas Bjørn Whitehorn, byrådsmedlem Køge Kommune (S)

    Hver fjerde stevnsborger arbejder nord for Køge. Stevnsvejen kan ifølge Vejdirektoratet aflaste halvdelen af pendlertrafikken mellem Stevns og Køge.

    Når behovet er så stort, er det også vigtigt, at den nye vej flytter så mange biler som overhovedet muligt. Det sker ved at lægge den nye vej til Stevns så sydligt som muligt, siger trafikanalyserne. Her gavner den store dele af Stevns Kommune.

    Men den sydligste linjeføring skærer gennem Vallø Storskov, hvor der er flagermus. Det har fået flere til at pege på, at naturen står i vejen for den bedste linjeføring.

    Det er en misforståelse. Tværtimod kan det være en fordel.

    Museumsnatur truer biodiversiteten

    Når biodiversiteten er i frit fald, skyldes det manglen på levesteder. Derfor er det mindre vigtigt at beskytte den enkelte padde, flagermus, orkidé eller hasselmus. I dag lever de på små frimærker af museumsnatur. For at vende udviklingen og standse tilbagegangen, skal vi give plads til mere og vildere natur. Det er ikke noget jeg mener, men – ifølge Biodiversitetsrådet og Danmarks fremmeste eksperter – sådan det er. Vi skal sikre nye, store, sammenhængende naturarealer, og Danmark skal have 30 % beskyttet natur i 2050.

    Ny vej til Stevns kan give mere og vildere natur

    Derfor skal vi ikke bygge den næstbedste Stevnsvej af hensyn til flagermusene. Vi skal bygge den bedste vej; og så skal vi give flagermus mere plads et andet sted. Det er også det økonomisk mest effektive. I 2018 vurderede Vejdirektoratet, at den sydlige forbindelse har en positiv samfundsværdi på over 300 mio. kr., mens den nordlige forbindelse koster et minus på 100-200 mio. kr.

    En del af Stevnsvej-projektet skal derfor være, at etablere fem gange så meget plads til naturen et andet sted. Det kan være som et bidrag til en kommende Naturpark Køge Ås eller i Stevns Kommunes Naturpark Ådalen.

    Vejen kan blive et kinderæg med tre fordele: Den billigste løsning, der flytter flest biler med den største fordel for naturen.

    Når jeg kommer tilbage efter sommerferien venter de politiske drøftelser af vejanalyserne. Det vil jeg se rigtig meget frem til.

  • Bevar vores kulturarv

    I dag er det den danske world overshoot day. Hvis alle på jorden levede som danskerne, var jordens ressourcer opbrugt for i år.

    Alle mursten, alt glas, al cement, al isolering, olie, gas, vand og træ.

    Professor Katherine Richardson siger det meget præcist: Vi bruger alt for meget, og vi smider alt for meget væk.

    Vi mærker det helt konkret: hvorfor er halvdelen af Køge Ås gravet væk? Hvorfor suger vi stadig grus og sand i Køge Bugt? Fordi vi giver den gas.

    Byggeriet er en af vores største CO2-syndere. En tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra byggeriet.

    Et nybygget hus udleder dobbelt så meget CO2 i sin levetid, som et hus, der bliver renoveret. Det viser en Rambøll-rapport fra 2020 for Bygherreforeningen. Renovering udleder halvt så meget CO2, og koster en tredjedel.

    Vi kan ikke fortsætte med at bruge så meget energi. Vi kan ikke fortsætte med at belaste klimaet. Vi kan ikke trække på ressourcer og råstoffer på den måde.

    Kære venner: det er 28. marts, og vores konto er tom.

    Hvis man vil tale om klimakrise. Hvis man vil tale om biodiversitetskrise. Så må man også tale om, hvad det er for en livsstil, der er baggrunden. ”Vi bruger alt for meget, og vi smider alt for meget væk”.

    Derfor har EU-kommissionen lanceret en renoveringsbølge over Europa. Ikke en nedrivningsbølge. Ikke en typehusbølge. Ikke en bølge af knust bygningskulturarv.

    Huset på FC Hansensvej handler om en tid, hvor man kunne bygge huse, der ikke længere kan bygges. Om en begejstring for smukke huse og godt håndværk.

    Bevægelsen Bedre Byggeskik. Mange huse bryster sig af titlen. Få fortjener den som F. C. Hansensvej 2

    Huset på FC Hansensvej handler om arbejdere, der skabte så store værdier, at det kunne lade sig gøre at bygge husene i Ågadekvarteret, mens de nok selv boede mere beskedent.

    Huset på FC Hansensvej handler om naboerne, om det kvarter, de elsker og de meget store værdier, de har købt sig ind i. Realdania har dokumenteret at bevaringsværdige kvarterer har 20 % ekstra på ejendomsværdien. Værdier der kan blive tabt, hvis kvarterets særlige karakter forsvinder.

    Huset på FC Hansensvej handler om at mennesker i Køge i generationer har passet godt på byen og at den ser godt ud. En gåtur i Køge er en gåtur i en levende historie. Vi er Danmarks hyggeligste handelsby. Vi er ægte og autentiske.

    Det er værd at forsvare. Socialdemokratiet ønsker at bevare Køge Kommunes bygningskulturarv og bakker derfor varmt op om indstillingen om at bevare den.

    Skulle det ikke kunne lade sig gøre at bevare den ældre dame på F. C. Hansensvej, støtter vi forslaget om at Klima- og planudvalget får til opgave at sikre bygningskulturarven bedre, så vi ikke står i lignende situation igen.

  • ,

    Vi forsvarer F. C. Hansensvej fordi vi vil og fordi vi skal

    Et par med vindjakker og rygsække stopper op og ser ned langs facaderne i den lave sol. ”Se!”

    Det er næsten ikke til at stå for turisternes begejstring over gaderne i Køge, uanset om de kommer fra Ringsted eller Boston. Og vi elsker dem selv. Brostenene, bindingsværket, murværk fra dengang der var kram, tid og penge til at bygge. Tyndsprossede vinduer med trukket glas, hvor himlen og træerne bølger i ujævnhederne, når man går forbi på fortovet. Det er en levende kulturarv, og det er vores opgave at passe på den. Vores børn og børnebørn har også ret til at opleve den bygningskulturarv, som vores forældre og bedsteforældre tillidsfuldt har overladt til os.

    Bygningskulturarven er den afgørende og uerstattelige ingrediens i ”Danmarks hyggeligste handelsby”.

    Derfor skal vi passe på vores gamle damer. Også hende på 101 år på F. C. Hansensvej, på hjørnet af Ågade. Her ønsker en køber at rive patricier-villaen ned og erstatte den med et karakterløst typehus.

    af Jonas Bjørn Whitehorn (S), Thomas Kielgast (SF) og Niels Rolskov (Ø)

    Villaen ligger i et område, der er udpeget som bevaringsværdigt i kommuneplanen. Kommuneplan 2021 – 2033 blev enstemmigt vedtaget i byrådet 21. december 2021 og den er nem at søge frem, når man vil købe hus.

    Byrådet har pligt til at arbejde for at gennemføre kommuneplanen. Det betyder, at vi skal bruge de muligheder vi har i lovgivningen. Desværre er Venstre og Konservative ikke enige.

    Vi troede egentlig, at bygningskulturarven var noget, vi var fælles om. At hyggelige Køge ikke bare var til skåltalerne for handelslivet, men et fælles eje vi altid er klar til at forsvare.

    Der tog vi fejl.

    Vi troede også at pligterne i byrådet var noget, der bandt os sammen på tværs af politiske forskelle. Nogle gange er man nødt til at gøre noget – ikke fordi man vil, men fordi man skal.

    Der tog vi også fejl.

    Nu er det afgørende – ikke for os – men for den ældre dame på 101 år, hvor Martin Knudsen (løsgænger) og Radikale Venstre står. Står de på kulturarv og forpligtelsen til at forsvare den. Eller står de et andet sted?

  • Ny varmeplan for ejby, vemmedrup og bjæverskov

    Køge Kommune er en gaskommune. Det kan være lidt svært at huske lige nu – men det har faktisk betydet nem og billig varme i mange, mange år. Men desværre også sort varme.

    Fremtiden derimod – er grøn. Om 8 år skal danskernes opvarmning være stort set CO2-neutral.

    Allerede da Folketinget i 2020 satte 70 % – målet og Klimarådet foreslog CO2-afgiften, stod det klart at sort energi ville blive dyr energi.

    Den udvikling har energikrisen forstærket. Nu er der er tal, der peger på at borgerne i Køge Kommune skal betale 750 mio. kr. ekstra i varmeregning. Et astronomisk beløb. Nu ved vi, at grøn energi er sikker energi.

    Derfor var det fremsynet, da Køge Kommune i 2013 fik lagt de første fjernvarmerør. Det kan vi nu bygge videre på.

    For fjernvarme er fremtidens grønne varme. Det er her vi kan udnytte overskudsvarme fra industrien og datacentre. Her kan vi lagre varmen, når den billig. Det kan vi ikke i varmepumpen bag huset.

    Og udfordringerne har også vist, at borgerne i Køge Kommune står sammen. I Vemmedrup, Bjæverskov og Ejby er borgerne ved at finde sammen i andels-fællesskaber for at få billig, grøn varme. Frivillige kræfter går forrest. Det er vores grønne helte.

    Varmeplanlægningen er strøget øverst på den grønne dagsorden. I dag tager vi ikke det første skridt – men endnu et skridt. For vejen frem er energibesparelser og ny grøn varme med fjernvarme og varmepumper. For at det lykkes, kræver det en plan. Den varmeplan har vi nu udarbejdet og sender i høring.

  • Derfor skal Corona Camping lukke

    Der bor 80 mennesker på CoronaCamping. Halvdelen med folkeregisteradresse. Dermed er Corona Camping en af de 50 trailerparks i Danmark.

    På hver anden af de campingpladser, hvor kommunalbestyrelsen har tilladt
    vinterovernatning, er der helårsbeboelse. Det fremgår blandt andet af TV2s research.
    Reglerne er klare. Om vinteren kan kommunalbestyrelsen tillade kortere ophold af 15-20 dages varighed. Helårscamping er derimod ikke tilladt. Campingreglerne er med til sikre, at vi har
    camping som et tilbud til den brede befolkning om en anderledes og billig ferieform tæt på natur og kystområder.


    Intentionen er klar. Campingpladser er fri ferieform. Ikke en boligform.
    Men har man ikke lov til at bo, som man vil? Svaret er nej. I Danmark ønsker vi gode boliger, som almindelige mennesker kan betale. Boliger skal være sunde, sikre og trygge.


    Forestil jer så en campingvogn om morgenen i koldt og fugtigt januarvejr. Olieovnen fra Harald Nyborg har kørt på lavt blus for at spare på olien. Fugten ved vinduerne. Løse ledninger til strømmen. Det er ikke den vej, vi skal.


    Gode boligforhold er grundlaget for velfærdssamfundet. Vi ved, at når det er muligt at bo dårligt, er der nogle, der kommer til at bo dårligt. Det er et svigt.
    Campingcheferne Michael og Susanne gør et socialt arbejde på CoronaCamping. Det beundrer vi dem for. Her passer man på hinanden og de svageste. Der bliver holdt øje med om alle er ok. Her bor mennesker, der ikke passer ned i en firkant. Er det ikke en kultur vi skal passe på, måske forsvare?

    Svaret er nej. Den opgave skal varetages andre steder.
    Vi skal passe på med at romantisere vores sociale problemer. CC er ikke en kultur. Det er ikke solidaritet. Campingpladsen er et meget synligt tegn på et hul i vores boligsociale sikkerhedsnet.
    Og det er ikke bare noget vi mener. Det er sådan det er: Folketinget har allerede taget stilling til om reglerne skulle lempes, så helårsovernatning blev tilladt. Et bredt politisk flertal har taget afstand fra at give løs på reglerne. I stedet kommer der en forsøgsordning, hvor det er muligt at bo helårs på fem procent af vinterpladserne. På Corona Camping er der 70 vinterpladser, så det er tre.


    Tre pladser. Ikke 80.


    Og der stilles yderligere krav: helårsovernatning må ikke ske i naturområder, og alene i moderne
    campingvogne fra år 2000 eller senere. Der bliver lagt vægt på, at områderne ikke må udvikle sig til egentlig beboelse – som Corona Camping ønsker og har gjort.
    Ordningen træder i kraft, så den gælder for sæsonerne 2022/23 og 2023/24.
    Corona Camping er ikke først og fremmest et spørgsmål om campingregler. Det er bare fra den kant, det møder kommunen. Corona Camping er et boligsocialt problem.


    Der skal ikke være skyggen af tvivl om, at kommunen hjælper de mennesker, der skal hjælpes.
    Hver uge har kommunens medarbejder været på pladsen med hjælp og støtte til boligopskrivning, ansøgning om enkeltydelser og kontakt til Jobcenteret. Det har blandt andet ført til, at tre beboere er skrevet op til social boliganvisning.
    Den seneste opgørelse viser samtidig, at kun fire beboere kommer fra Køge Kommune – resten kommer fra andre kommuner og skal have hjælp i deres hjemkommune.


    Nu er det blevet 1. november, og det er igen ulovligt at bo fast på pladsen. Vi ønskede en dialog med Corona Camping. Ikke en dialog om muligheden for helårsovernatning, for det er ikke lovligt,
    men en dialog om, hvordan beboelsen skulle afvikles frem mod 1. november.
    Den fik vi ikke, og vores klare forventning er, at beboerne nu fraflytter. For campingpladser er en fri ferieform, ikke en boligform.

  • Energikrise: vi skal spare på energien

    Energiprisernes himmelflugt gør det svært at være dansker lige nu. Uanset om man bruger strøm, naturgas eller træpiller, ser man ind i en svær vinter.

    De stigende priser har allerede ramt hårdt. Mange står med ekstraregninger; og som politikere føler vi en stærk trang til at hjælpe. Det er naturligt. Vi vil holde hånden under samfundet, når krisen rammer, på samme måde som vi lærte under corona. Det gælder om at hjælpe igennem krisen, så vi hurtigt kommer ovenpå igen.

    Men energikrisen er anderledes. De stigende priser på strøm og gas betyder ikke at markedet er gået i stykker. De er ikke en boble af spekulation. De er det klare tegn på, at markedet virker. For de stigende priser skyldes at udbuddet er mindre end efterspørgslen. Hvis vi i dag brugte 3,5 mio kr. på at købe ny energi, ville prisen alt andet lige stige med mindst 3,5 mio. kr. for alle andre. For der er kun den samme energi at købe.

    Vi kan ikke købe mere strøm end der er. Så slukker lyset.

    Og vi kan ikke købe mere gas, end der er. Så stopper gassen.

    Det rigtige svar på lang sigt er at producere mere grøn og klimavenlig energi. Det rigtige svar på kort sigt er at bruge markant mindre af den. Vi skal spare på energien. Det kan vi gøre allerede i aften.

    Det forkerte svar er at støtte et fortsat højt energiforbrug med offentlige penge. Så gør vi mere skade end gavn. Så er vi med til at forstærke manglen på strøm og gas, og vi er med til at drive priserne op. Det gør intet godt ude i husene og på gårdene. Det rammer socialt skævt. I stedet skal det offentlige gå forrest.

    Derfor skal vi slå en streg i sandet. Der var i går og der er i morgen.

    I dag rækker vi en hjælpsom hånd med 3,5 mio. kr. til de selvejende institutioner og haller, der blev ramt af prisstigninger uden ret mange muligheder for at afbøde dem. Vi tilbyder et bidrag til energiudgifter, der allerede er afholdt.

    Vi tager et ansvar for fællesskabets penge. Og derfor glæder det mig at mange institutioner og haller allerede har sat store energibesparelser i værk. Dem skal vi hylde, for de arbejder både for sig selv og for fællesskabet. Og derfor er det også fair, at vi stiller det modkrav, at nu følger institutionerne det offentlige.

    Og hvad betyder det? Jo: Regeringen har med energistyrelsen i ryggen anbefalet fire virkemidler:

    • Vi skal sætte temperaturen ned til 19 grader
    • Vi skal slukke unødvendig belysning
    • Vi skal vente med at tænde for varmen
    • Og vi skal give vores medarbejdere mulighed for at bidrage med yderligere idéer til energibesparelser.

    Det leverer vi naturligvis på. Og beder vi også institutioner og haller om at levere på.