JONAS BJØRN WHITEHORN

Kategori: Altinget.dk

  • Gas-boligejerne er langt inde i en ruse, spundet af lave priser og grønne løfter

    Vi står midt i en historisk omstilling af vores varmesystem. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og Klima-, energi- og forsyningsordfører Jesper Petersen (S) taler for at lade markedskræfterne guide udviklingen. Det er grundlæggende fornuftigt. Og netop derfor har boligejerne brug for at kende de reelle fremtidsudsigter for gasprisen.

    Af Jonas Bjørn Whitehorn, byrådsmedlem (S) i Køge Kommune, bragt i Altinget

    13 borgmestre har i et fælles brev til ministeren beskrevet, hvordan de oplever stigende frustration blandt borgerne. På den ene side oplever borgerne lave gaspriser, selvom de faktisk er mere end fordoblet siden før energikrisen og er stigende. På den anden side ved vi, at fremtidens grønne gas bliver markant dyrere. Det skaber en uhensigtsmæssig tøven, når mange borgere netop nu står overfor en beslutning om ny varmekilde, og vi som samfund har brug for at flytte os.

    Biogas modtager i øjeblikket statsstøtte for at kunne indgå i energiforsyningen. Jeg mener, at det er mere reelt at se på, hvad biogas koster at producere og transportere, og jeg tænker, at afgifterne på sigt bliver omlagt til den almindelige CO2-afgift, der uanset om den bliver lagt på landbruget eller på biogassen vil indgå i den pris, forbrugerne skal betale.

    En almindelig familie kan se frem til 30.000 kr. i årlig varmeregning

    Biogas Danmark udarbejdede i januar 2024 et høringssvar med priser for en række anlægstyper. Lad os tage udgangspunkt i den billigste anlægstype. Det vil betyde, at biogasprisen ved måleren vil stige til 14 kr., når statsstøtten udfases – beregningen bag kan du finde på min LinkedIN.

    For et almindeligt hus med et årligt gasforbrug på 1.650 kubikmeter betyder det en ekstra varmeregning på 5.500 kroner om året til en årlig udgift på over 30.000 kr. Biogas Danmark vurderer samtidig, at produktionen fra de nye støttede biogasanlæg bliver op mod 40 % lavere end Energistyrelsen forventer, hvilket kan presse priserne yderligere op på et konkurrenceudsat marked.

    Grøn gas bør gemmes til industrien

    Biogas er en værdifuld ressource, som vi får brug for i de industrier, der ikke har andre alternativer til fossil gas. Som borgmestrene klogt påpeger i deres brev, bør vi derfor ikke regne med, at biogas er løsningen for almindelig boligopvarmning – selv når NEKST forventer, at Danmarks gasforbrug i 2029 vil være dækket af biogas.

    Mange boligejere har bevæget sig langt ind i en ruse, der er spundet af lave gaspriser og løfter om grøn gas. I bunden af rusen er det ikke sikkert, der er så mange udveje. Her kan fjernvarmeprojekter være kuldsejlet. Støjkrav kan stå i vejen for varmepumper. Gasnettet kan være under delvis afvikling med stigende distributionspriser til de resterende kunder.

    Kommunerne står klar med konkrete løsninger

    Det kalder på handling nu. Kommunerne har gennem to år arbejdet intensivt med at understøtte den grønne varmeomstilling gennem både borgermøder, informationskampagner og konkret planlægning. I Køge Kommune har vi ligesom mange andre kommuner stillet garantier for fjernvarmeprojekter for flere hundrede millioner kroner. Men uden klarhed om gassens fremtid risikerer vi at spilde både tid og ressourcer – og vigtigst af alt: Vi risikerer at efterlade boligejerne med en meget dyr varmeregning og få handlemuligheder i fremtiden.

    Slutdato for gas vil skabe tryghed

    Mit ønske er derfor, at vi i fællesskab – både Christiansborg og kommuner – sender et klart signal til boligejerne om gassens fremtid. Det handler ikke om at skræmme nogen, men om at give borgerne det bedst mulige grundlag for at træffe langsigtede beslutninger om deres varmeforsyning.

    Det mest trygge for boligejerne må være, at kommunerne får mulighed for at sætte en slutdato for gas til boligopvarmning; en slutdato, der er tilrettelagt efter kommunens lokale muligheder og varmeplaner.

  • De marine naturnationalparker skal igen gøre os stolte af vores havnatur

    Lillebælt og Øresund danner smalt og vigtigt grænseland mellem salte Kattegat og brakke Østersø. Det skaber nogle af verdens vildeste og mest fascinerende økosystemer. Nu er det besluttet, at de skal krones som Danmarks første, marine naturnationalparker.

    Ledestjernen for Friluftsrådet er, at de marine naturnationalparker skal blive noget, der vækker stolthed i Danmark. Vi håber det kan blive to områder, hvor vi dyrker og fejrer det bedste i den danske havnatur og vores måde at leve med den.

    Af Jonas Bjørn Whitehorn og Søren Larsen, ledere af Friluftsrådets temagrupper om marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt

    Beskyttelsen er ny i dansk sammenhæng. Det betyder, at vi skal finde ud af hvilke krav, der gælder i marine naturnationalparker. Friluftsrådet samler de forskelligartede interesser i naturen, og helt konkret er vi i gang med at formulere en række anbefalinger til de marine naturnationalparker.

    Vi vil have naturoplevelserne tilbage

    Efter 50 år er tun kommet tilbage i Øresund. Det fantastiske syn af 3-500 kg store tun, der springer under jagten, har skabt et kæmpe boom i tursejlads fra Helsingør.

    I Lillebælt er tre turbåde fuldt beskæftiget med at sejle turister ud at opleve marsvinene, der jager ved den gamle Lillebæltsbro. Hvert år dykker 30.000 på Lillebælts stenrev og undervandsstier. Allerede nu er interessen for havnatur stærk.

    Friluftsrådet arbejder for rige naturoplevelser på et bæredygtigt grundlag. Det betyder, at der skal være en balance mellem mennesker og natur. Og helt ærligt – både Lillebælt og Øresund er ude af balance. Sandsugning, klapning, næringsstoffer og bundtrawl har ødelagt havnaturen. Men eksperterne fortæller også, at den rige natur, der var engang – den kan vi få igen. Det er fantastisk at se gamle billeder af 500 kilo store tun, kæmpe flokke af marsvin, sildestimer, der pisker overfladen i sølvglinsende hvidt.

    Lige så sørgelige er efterårets billeder af den døde og golde havbund.

    Stop den hårde udnyttelse

    I Friluftsrådet tænker vi, at de marine naturnationalparker skal bringe den menneskelige skala tilbage. Den industrielle udnyttelse af havnaturen er gået for langt og skaber en fattig natur.

    Vores erfaring er, at vi får rige naturoplevelser, når vi behandler naturen skånsomt og nænsomt. I forbindelse med de 14 private naturparker i Danmark har vi samtidig set et skift i økonomien og øget beskæftigelse båret af oplevelser og produkter af høj kvalitet.

    Derfor tror vi, det kan give mening at sætte grænser for udnyttelsen, og i stedet skabe plads til lokal kvalitet og naturskånsomme metoder.

    Områder på land skal med

    Arbejdet har også gjort os klogere på samspillet mellem land og hav. Fisk påvirker fugle, og fugle påvirker fisk i finurlige sammenhænge. Og friluftsliv på havet forudsætter robuste holdepunkter på land.

    Derfor tror vi, at de marine naturnationalparker også skal omfatte områder på land.

    Genskab det lokale erhvervsliv

    Vores anbefalinger vil gå i retning af, hvordan vi kan genskabe de naturlige dynamikker. En del af det kan være et skifte i de kystnære erhverv. Vi synes det kunne være spændende, om mere liv i havet også betyder mere liv på den lokale havn. Det erhvervsmæssige kan styrkes med marine naturcentre, der samler forskning og naturnær formidling og samtidig skaber de praktiske rammer for oplevelser i de marine naturnationalparker.

    Danmarks havområder har altid været en kilde til stolthed og skønhed, men i dag er de truet på livet. Lillebælt og Øresund lider under industrielle aktiviteter som sandsugning, klapning, næringsstofudledning og bundtrawl. De marine naturnationalparker kan vende udviklingen.

    Friluftsrådet har en klar vision: Vi vil genskabe den stolthed, vi engang havde for vores havnatur.

  • Datacentre kan bidrage til lokal fjernvarme – men ressourcerne går tabt

    Datacentre kan bidrage til lokal fjernvarme – men ressourcerne går tabt

    Det er ressourcespild, at kun hvert tiende datacenter udnytter overskudsvarmen. Men forældede regler betyder, at kommunerne ikke kan ændre problemet.

    af Jonas Bjørn Whitehorn i Altinget.

    Forestil dig en kæmpe virksomhed. Den er velkendt og producerer mange af de varer, vi omgiver os med til daglig. Samtidig er den så stor, at den producerer ligeså meget affald som resten af kommunen tilsammen. Tonsvis af plast og pap. Daglige bjerge af metal og glas. Men virksomheden har valgt ikke at sortere affaldet.

    I stedet køres tonsvis af usorteret affald på lossepladsen. Det monumentale spild af værdifulde ressourcer ville samfundet aldrig acceptere. Men når det kommer til datacentre, accepterer vi, at enorme varmemængder går til spilde op i den blå luft uden at skabe værdi for danskerne.

    I Køge opføres snart tre store haller for en techgigant. Når datahallerne tages i drift, vil endeløse rækker af computere bruge næsten lige så meget strøm som resten af Køge Kommune tilsammen.

    Vi er afhængige af datacentre. Både når vi arbejder foran skærmen, når vi ruller ned gennem vennernes opdateringer, når vi dobbelttapper instagrambilleder, og når vi flader ud foran noget streaming derhjemme. Og det kræver energi. Klimarådet har anslået, at datacentre vil øge Danmarks elforbrug med 17 procent frem mod 2030. Elforbruget ender som varme.

    Overskudsvarme kan udnyttes

    I Køge er gaspriserne steget ligesom i resten af Danmark og i Europa.

    Alene i vinter betød prisstigningerne en ekstra udgift på cirka 100 millioner kroner i kommunen. Det løber hurtigt op, for Køge er en gaskommune med 9.000 gasfyr. Derfor er interessen for fjernvarme massiv, og frem mod 2028 bliver stort set alle med et gasfyr tilbudt fjernvarme.

    Selvom ansvaret for den strategiske energiplanlægning ligger i kommunen, omfatter de gammeldags regler ikke krav til virksomheder om at nyttiggøre overskudsvarmeJonas Bjørn Whitehorn (S)
    Byrådsmedlem, Køge Kommune

    Derfor er det også naturligt, at de store mængder varme fra det kommende datacenter sendes ind i fjernvarmesystemet og ud i radiatorerne. På den måde udnyttes energien to gange og kan erstatte varme produceret af træflis eller med yderligere elforbrug i store varmepumper.

    Og det kan lade sig gøre at udnytte overskudsvarmen. Det har man fundet løsninger på andre steder i Danmark. Forleden besøgte jeg et datacenter i Odense, hvor varmen flyttes over i fjernvarmenettet. Røde, blå og grønne rør omdanner den varme computerluft til fjernvarme.

    Men sådan ser det ikke ud til at blive i Køge. Selvom varmen fra de tre haller svarer til opvarmning af cirka 16.000 huse, planlægger ingeniørerne at lukke den direkte ud til fuglene. Det fremgår af VVM-screeningen, der netop er offentliggjort.

    Kommunen kan intet gøre. Selvom ansvaret for den strategiske energiplanlægning ligger i kommunen, omfatter de gammeldags regler ikke krav til virksomheder om at nyttiggøre overskudsvarme. Selv ikke når den når en størrelse, der kan måle sig med resten af kommunen.

    Nye datacentre er forældede om få år

    Det kommer til at ændre sig om få år. I EU har det danske parlamentsmedlem Niels Fuglsang (S) som hovedforhandler netop landet en aftale, der peger mod nye, grønne krav til datacentre. Et af kravene er tilslutning til fjernvarmesystemer, hvor de findes. Men kravene kommer for sent for de mange datacentre, der bygges netop nu.

    Det betyder, at Køge om mindre end tre år kan stå med et sort og forældet datacenter, der ikke lever op til nye, grønne krav. Selvom det ikke er bygget endnu. Selvom vi står i en energikrise. Selvom vi mangler grøn strøm og står overfor at skulle bruge et areal svarende til Odder Kommune til vedvarende energi.

    Og det er ikke kun tilfældet i Køge. Faktisk er det kun hvert tiende datacenter, der udnytter overskudsvarmen, viser tal fra datacentrenes egen brancheforening, Datacenter Industrien.

    I stedet kan datacentre skabe lokal værdi: Samarbejde med andre virksomheder om udbygning af solceller på tagene. Stille grøn og sikker overskudsvarme til rådighed for borgerne gennem fjernvarmeselskaberne.

    Men det kræver, at kommunerne får moderne rammer for energiplanlægning, så værdifuld varme ikke bare bliver smidt væk.