Den grønne omstilling betyder, at vi i fremtiden skal bruge dobbelt så meget strøm som i dag. Vi skal bruge det derhjemme til elbiler og varmepumper, og vi skal bruge det til vores industri og transport – vores arbejdspladser. Derfor skal vi have langt mere vedvarende energi for at vi kan nå vores klimamål i Danmark. Havvindmøller er en central del af omstillingen. Men det tager tid og er dyrt at bygge på havet. Derfor har Folketinget aftalt, at vi også skal planlægge solcellemarker og vindmøller på land.
Af Jonas Bjørn Whitehorn, byrådsmedlem (Socialdemokratiet)
I Køge Kommune skal vi tage vores del af ansvaret. Der har været borgermøde om solcellemarker og netop nu er debatoplægget i offentlig høring.
Både jord og tagpap skal i spil
Det er meget store, tekniske anlæg vi taler om. Køge Kommunes andel af det nationale mål svarer til 350 hektar solceller. Det er en meget stor udbygning af solceller isoleret set, men kun en brøkdel i forhold til det samlede landbrugsareal.
Men vi skal ikke stille flere solceller på markerne end højest nødvendigt. De store, flade tage på kommunale og erhvervsbygninger skal også i spil, men de kan kun dække en del af behovet.
Solcellemarker med flere formål
Derfor er planlægning for solceller en del af hele kommunens arealstrategi. Vi skal have mere beskyttet natur, mere skov, mere vand, bedre grundvandsbeskyttelse, mere klimasikring – og mere vedvarende energi. Det betyder, at hver eneste hektar skal have flere funktioner, for ellers er der simpelt hen ikke plads. Derfor tænker vi også frem mod 2050. Efter 30 år, når andre dele af energisystemet er klar til at tage over, skal solcellemarkerne overgå til natur eller andre formål.
Der er ikke mange, der synes de sorte solcellemarker er kønne. Men derfor kan de godt bringe gode ting med sig – ud over at dække vores behov for grøn strøm. Vi skal beskytte vores grundvand i langt højere grad end i dag, og Køge Kommune er en af Danmarks vigtigste grundvandskommuner. Solcellemarker kan være grundvandsparker, ved at man etablerer dem ovenpå vandindvindingen. Vi skal selvfølgelig sikre, at solcellepanelerne ikke indeholder skadelige stoffer, og derfor gennemgår projekterne også omfattende miljøkonsekvensvurderinger. Gjort rigtigt, kan solcellerne bidrage til fremtidens rene drikkevand.
På samme måde kan de bidrage til biodiversitet og friluftsliv med blomstrende træer og nye shelterpladser. Grønne korridorer kan skabe stier, hvor der før var marker.
Mere oplevelsesrig natur gennem Køge Naturfond
Vi er åbne overfor, at vindmøller også kan spille en rolle. Både sol- og vindenergi skal bidrage til grønne, lokale projekter. Socialdemokratiets forslag er, at kræfterne samles i en ny Køge Naturfond, der skal sikre store, sammenhængende naturarealer og et attraktivt friluftsliv.
Det vil understøtte et stærkt medejerskab af solcellemarkerne. Derfor er det også rimeligt, at naboer får købsret til andele og dermed får del i overskuddet ud over den kompensation, der er. Det bliver i det hele taget en vigtig opgave for udviklerne at have lokalsamfundet med sig og ikke mod sig. Det kræver inddragelse og ordentlige aftaler.
Vi skal tage vores del af ansvaret for vedvarende energi og bruge det til at styrke vores natur, biodiversitet og drikkevand.