På døren til Corona Campings beboercafé hænger en håndskrevet seddel om fælleskørsel til valgstedet 18. november underskrevet af lokallisten Corona Camping Listen.
Gad vide om de, der bliver kørt til valgstedet, får at vide, at en stemme på Corona Camping Listen er en stemme på færre billige boliger?
Lokallisten med Susanne Farnø som eneste kandidat er nemlig i valgforbund med blå partier, der ønsker at skære investeringer i billige boliger for over 100 mio. kr. Det fremgår af det alternative, blå budgetforslag, som heldigvis blev stemt ned, men som nu ligger klar i skuffen.
Uanset om Susanne Farnø kommer i byrådet eller ej, skaber hun usikkerhed om der skal være boliger til alle. Modstanden kommer fra alle sider i det blå valgforbund: Venstre er lodret modstander af almene boliger. Konservative lover at undersøge ”alternative løsninger” for campingpladsen, men konstaterer samtidig, at løsningen skal være lovlig – hvilket gør det mægtig let at løbe fra løftet efter valget. Og Susanne Farnø selv vil ikke kunne deltage i behandlingen af sager om sin virksomhed. Og som eneste kandidat på listen har hun ingen suppleant, selv hvis hun bliver valgt. Og så står pladsen tom.
Byrådets røde partier arbejder til gengæld for flere billige boliger. Og med hjerte for, at der skal være plads til alle, også i de nye byområder. Os, der har fulgt arbejdet med de første tinyhouses – og gerne arbejder for flere.
Det snakker beboerne nok om på vej til valgstedet.
Corona Camping har modtaget varsel om tilsyn fordi kommunen vil se, om virksomheden overholder vilkårene i deres campingtilladelse. I varslingen henstiller kommunen til, at Corona Camping ikke inviterer et stort presseopbud eller arrangerer store demonstrationer, så medarbejderne kan udføre deres lovpligtige tilsynsarbejde på en ordentlig og anstændig måde.
Corona Campings svar? Et Facebook-opslag med overskriften “DEL DEL Gerne”, hvor de kalder kommunens arbejde for “uacceptabelt” og “magtmisbrug”. Opslaget er i skrivende stund allerede delt over 210 gange. Det er en klar opfordring til mobilisering mod tilsynet.
Kommunens medarbejdere skal nu ud og udføre et lovpligtigt tilsyn i en situation, hvor de med sikkerhed vil stå overfor aktivister og demonstranter.
Hvis man vil demonstrere mod os politikere, kan man gøre det foran rådhuset. Kommunen er ikke et politi, og medarbejderne skal blot konstatere om vilkårene for at drive virksomhed bliver overholdt. Sidste tilsyn blev skæmmet af uværdige tilråb og medarbejdere, der blev filmet, mens de udførte deres arbejde.
Samtidig påtager Corona Camping sig også et enormt ansvar for medarbejdernes sikkerhed med en moddemonstration, de måske mister kontrollen over.
Venstre og Konservative: Står I inde for det?
Corona Camping er ikke længere kun en aktivistisk virksomhed. De er nu også et politisk parti i valgforbund med Venstre og Konservative ved kommunalvalget.
Det betyder, at en stemme på Ken Kristensen (V) eller Thomas Kampmann (C) kan give Corona Camping en plads i Køge Byråd – selv hvis de ikke får et mandat på egen hånd.
Kan Venstre og Konservative stå inde for den måde, deres valgforbundspartner opfører sig på? Synes I, det er ansvarligt at mobilisere demonstranter og aktivister mod kommunens medarbejdere?
Konservative har med en aktindsigt vist, at Corona Camping har påført skatteyderne i Køge Kommune en ekstraudgift på over 200.000 kr. Det er fint, at de får det frem, selvom jeg personligt ikke synes det er det, sagen handler om.
Corona Camping har gang på gang benyttet sig af deres lovlige ret til at klage over kommunens afgørelser om at bringe den ulovlige helårsbeboelse på campingpladsen til ophør. Hvis virksomheden var drevet lovligt, var der ikke brug for den juridiske bistand. Og når en borger eller virksomhed klager, skal kommunen kunne argumentere juridisk forsvarligt. Det koster penge.
Alternativet ville være, at 1) kommunen ikke opfylder sin myndighedsrolle efter loven, eller at 2) kommunen handler uden den nødvendige juridiske rådgivning og dermed bringer borgernes retssikkerhed i fare.
Hvilket af 1 eller 2 foretrækker Konservative? Skal kommunen undlade at håndhæve loven, eller skal kommunen gøre det uden rådgivning og med risiko for at krænke borgernes retssikkerhed?
Forleden konstaterede jeg stilfærdigt i et indlæg, at de borgerlige partier dårligt kunne tale om boliger uden samtidig at sparke nedad på enten lejere eller almene boligområder – eller begge dele samtidig. Det medførte en lavine af blå indlæg, hvor budskabet vist er, at sådan skal man sørme ikke forstå den blå boligpolitik. Så lad mig tage de blå på ordet: jeg vil gerne foreslå, at nogle af de almene boliger, vi har i dag, omdannes til ejerboliger.
Åben dør for seniorboliger og billige boliger
Jeg vil gerne arbejde for en åbendør-ordning, hvor de største almene boligafdelinger kan beslutte at frasælge en del af bebyggelsen som ejerlejligheder. Til gengæld for en aftale om at bygge dobbelt så mange nye almene boliger et andet sted. På få år vil det kunne tilføre op til tusind ejerlejligheder i Køge Kommune. Og to tusind nye almene boliger. Samtidig kan vi skabe seniorboliger og flere af de mindre, billige boliger, der er så indtrængende brug for. De største almene boligområder kan få en mere blandet beboersammensætning. Og Søndre Havn, Ravnsborg Enge og Herfølge Bjergby undgår at blive reservater for de få.
Vi skal mødes på tværs
Socialdemokratiet er optaget af blandede boligområder, hvor vi møder hinanden på tværs af økonomiske og sociale skel. Hvor børn vokser op og møder voksne, der går på arbejde. Hvor voksne møder hinanden i supermarkedet og i foreningerne selvom deres baggrund er forskellig. Det øger sammenhængskraften i samfundet. Derfor arbejder vi for flere almene boliger.
Blå vil fjerne almene boliger for 100 mio kr.
Overfor det står de blå partiers mindretalsbudget, der vil skære investeringer på over 100 mio. kr. i nye almene boliger væk. Et blåt flertal efter valget kan derfor betyde, at store byudviklingsprojekter ender uden billige boliger, og at de almene boliger i kommunen bliver ældre og ældre.
Boliger for alle
Socialdemokratiets boligpolitik åbner derimod nye muligheder for de, der bor alment. Du får adgang til en bredere vifte af boliger. Ønsker du og dine naboer at blive boende til leje, forbliver jeres boliger almene. Og får I lyst til at købe – måske netop der, hvor I bor – så får I den mulighed.
Kernen i forslaget er demokratisk og frivillig. At vi ikke låser mennesker fast i ejerformer, men giver muligheder for at bevæge sig på boligstigen. Det er dansk boligpolitik, når den er bedst.
Køge har mange smukke huse og karakteristiske kvarterer. Det er både hyggeligt og en værdifuld kulturarv. Desværre hænger nedrivninger som en trussel over mange af de kvarterer og huse, der giver Køge Kommune en unik karakter. For den enkelte kan det give mening, men byen og lokalsamfundet taber. Sagen om F. C. Hansensvej optog mange. Her blev et hus i den smukke byggestil ”Bedre byggeskik” købt for at gøres til byggegrund. Kvarteret er i udpeget som bevaringsværdigt i kommuneplanen, og byrådet kunne derfor have stoppet nedrivningen.
Sagen delte byrådet. Et flertal ville lade det være op til den enkelte, mens vi var mange, der ønskede at bevare den fælles bygningskulturarv.
Men bagefter gav vi hinanden hånden og lovede, at gøre det til sidste gang, uenigheden skulle koste et hus livet. Derfor har vi igangsat et arbejde, hvor vi med den anerkendte SAVE-metode og bevarende lokalplaner vil beskytte de bevaringsværdige kvarterer.
Derfor ville det også være både underligt, usammenhængende og uforståeligt, hvis det første skridt mod en bedre beskyttelse af det bevaringsværdige er, at endnu et hus skal rives ned. Hvis et karakteristisk, grønt område mellem Ågade og Jernstøbervænget skal gøres til tætbebyggede byggegrunde.
Derfor stillede Socialdemokratiet forslag om, at byggeprojektet skal tages ud og at flere huse gøres bevaringsværdige, svarende til, hvordan man gør det i andre kommuner. Vi knæsætter også, at husejerne kan gå tilbage til de vinduer og døre, der passer til huset, uden at blive ramt af moderne krav.
Det håber jeg får bred opbakning i byrådet.
Ligesom resten af byrådet, glæder jeg mig over alle de dygtige, entreprenante mennesker, der bidrager til udviklingen i Køge. Men vi kan altså godt både udvikle og bygge nyt – og beskytte og bevare det gamle. Køge Kommune er nemlig noget særligt for os, der bor her.
Mange unge fortæller i dag, at de føler klimaangst. De er bekymrede for, om vi voksne tager deres fremtid alvorligt, og det forstår vi virkelig godt. Derfor har vi også et særligt ansvar. Vi skal vise handling – ikke kun med ord, men med konkrete beslutninger, der gør en forskel. Når vi sætter vind og sol på dagsordenen, er det ikke kun for vores egen skyld. Det er for at give de kommende generationer en tryghed i, at vi faktisk mener det alvorligt, og at vi er villige til at tage svære beslutninger nu, så de kan få en fremtid med håb.
Af Jonas Bjørn Whitehorn og Vibeke Kjøng Østergaard, byrådsmedlemmer (S)
2000 kr. om året – så stor er forskellen på bare ét års forsinkelse af vindmøller på land. Et års forsinkelse betyder dyrere strøm. To års forsinkelse betyder meget dyrere strøm. Når opgaven løses hurtigere og billigere, har det også stor betydning for danske familier.
Danmark skal på kort tid tidoble mængden af vedvarende energi. Det meste kommer til at ske langt ude på havet, men på land er opgaven både hurtigere og billigere at løse. Udviklingen på land markerer forskellen på handling og forsinkelse.
Derfor skal vi tage ansvar for vores del af opgaven og forvente, at andre tager deres.
Heldigvis er det let at gennemskue forsinkelsestaktikken – at generationer, der har fået meget af samfundet, ikke under den næste håbet om en fremtid. Nabointeresser, skjult i grønne klæder. Mistro mod miljøkrav. Den lokkende snooze-knap, hvor det hele kan vente til i morgen.
Men vi ønsker handling. Vi skaber handling. Og handling starter med beslutninger og tydeligt lederskab.
Sådan skaber vi tryghed for fremtiden for os, der bor her.
Almene boliger er ikke noget, vi skal skamme os over. Som Folkeboliger spiller de en helt central rolle i dansk boligpolitik. Som Arbejderboliger understøtter de vores virksomheders vækst. Som Fællesskabsboliger for den brede befolkning understøtter de sammenhængskraft på tværs af sociale skel. Sygeplejersker, håndværkere, buschauffører, rengøringsassistenter og pensionister holder vores samfund kørende hver eneste dag. Det er noget, vi i Socialdemokratiet er stolte af og ikke noget, vi peger fingre ad.
Det er ikke alle, der har råd til at bo på Villavej, og boligpolitik skal ikke bruges til at sortere mennesker. Vi vil i stedet skabe ordentlige rammer for alle, der vælger at bo og arbejde i vores kommune.
Derfor er det naturligt at se på alle boligformer – også om det er muligt at bygge nye almene boliger, når vi skaber nye boligområder. Fordi de bidrager positivt. Fordi os, der bor her, har brug for boliger for alle.
Landsbyerne kan noget særligt. Forleden så jeg et interview med Peter Aalbæk, der vil opbygge Herfølge Bjergby med inspiration fra landsbyfællesskaberne. Jeg er selv vokset op, hvor vi var 19 elever på landsbyskolen. Jeg ved præcist, hvad han mener.
For i landsbyerne kender man hinanden, nogle gange kender familierne hinanden gennem generationer. Man opbygger stærke traditioner som fx Assendrups årlige landsbyfest, der er holdt i generationer. Eller Vedskølles byfest, der er nyere, men tegner til at blive et stærkt og ambitiøst fællesskab. Ll. Skensved er i en liga for sig med Skensved dejligst, der både er musik og fest, en kæmpe legeplads for børnene og et fællesskab for klasseindsamlinger og foreningsliv. Det gør mig stolt, når jeg hvert år ser, hvordan de lokale virksomheder bakker op om de frivillige kræfter. Og så er der Alkestrup, Borup, Gørslev og mange andre, der på hver deres måde samles og fejrer fællesskaberne.
Og med landsbyfællesskaber følger de foreninger, der med frivillige kræfter sørger for, at børnene kan gå til fodbold og sport. At børnene kan dyrke meningsfulde fællesskaber hos spejderne. At der passes på lokalhistorien. Som driver medborgerhuset.
Det skal vi bakke op om. Levende landdistrikterne er langt fra en selvfølge, og fællesskaberne kan let blive mast, når der bliver slået ud med armene. I mange år har vi i Køge arbejdet med store projekter. Det har været nødvendigt for vores ydre styrke og at bringe kommunen på forkant. Men den kamp er vundet nu, og nu kan vi igen vende os mod vores indre styrker.
Derfor skal vi værne om landsbyernes frihed og fællesskaber. Det skal være lettere at drive fritidslandbrug, have et par får og heste og få lov at bygge et læskur til dem. Vi skal blande os mindre i, hvad folk gør med deres hus og grund. Landsbygaden skal være tryggere, og derfor skal hastigheden og den tunge trafik gennem landsbyerne ned. Der skal være bedre mulighed for at tage bussen.
Og så skal mulighederne for forenings- og friluftsliv være markant bedre. Det er paradoksalt, at børnefamilier flytter på landet for at komme tæt på naturen, men ingen steder i Danmark er adgangen til natur mere begrænset, for ofte er landsbyerne omsluttet af marker, og væk er stier og læhegn.
Derfor vil Socialdemokratiet styrke landsbyerne. Vi ser på konceptet nærbusser, der med et digitalt og brugerstyret system kan bringe den kollektive trafik ud i hver enkelt landsby. Vi arbejder for friere rammer for at bygge læskure, sheltere og småhytter. Vi har nedsat hastigheden på en lang række veje og arbejder for en samlet plan, som landsbyerne kan byde ind i. Det er sket med bred politisk opbakning.
Og vi arbejder for store sammenhængende naturområder med frie rammer for friluftsliv. Hvor en ridetur ikke bare er op og ned ad vejen, men en oplevelsesrig rundtur gennem værdifuld og mangfoldig natur. Hvor aftenturen kan gå i skoven og høre uglen. Hvor luften over engene igen blafrer af sommerfugle.
Og jeg forstår godt, at Peter Aalbæk føler sig inspireret af landsbyfællesskaberne. Det gør vi også.
Det er en vildfarelse. Der er ét gasnet i Europa, og gas handles på én gasbørs. Den gas, du måske bruger derhjemme, består ifølge energiprofessor Brian Vad Mathiesen af 20% russisk gas, 1% gas fra Thyrafeltet og 1% grøn gas. Den grønne gas produceret i Danmark bliver solgt til tyske og svenske virksomheder på klimakreditter. Så hele præmissen for at beholde gas til boligopvarmning hviler på en manglende forståelse af gasmarkedet.
I stedet bør danskproduceret biogas eksporteres til Europa. For en kubikmeter grøn gas, der sendes sydpå, erstatter 1 kubikmeter gas, der finansierer Rusland og andre autoritære regimer. Det er et spørgsmål om sikkerhed og energiuafhængighed, som mange har troet, at Venstre stod fast på.
EU-kommissionen har netop lagt frem, at den ønsker et forbud mod handel med russisk gas på gasbørsen i 2026, og et totalt stop for de lange kontrakter i 2027. Det kalder på, at vi skruer ned for vores gasforbrug – ikke at vi fortsætter, hvor der er bedre og billigere alternativer.
Hvordan det kan bidrage til danske virksomheders konkurrencedygtighed, at vi tvinges til at bruge dyr, grøn gas, der i stedet kunne eksporteres, må andre svare på. Måske er det derfor Dansk Erhverv har taget stærkt afstand fra Venstre-udspillet og dermed lægger sig på linje med Concito, Forbrugerrådet Tænk, Det grønne råd, Synergi og Tekniq.
Bombe under boligøkonomi
Venstres vildfarelse lægger en bombe under 280.000 danske boligejeres økonomi – de, der stadig har et gasfyr og har fået at vide, at de skal skifte til fjernvarme eller varmepumpe. For bag Venstres udspil står 10 anbefalinger fra DI. Nærlæser man dem, ser man, at DI ønsker den massive statsstøtte til biogas på 40 mia. kr. frem mod 2030 udfaset. I stedet skal boligejerne købe biogas til markedspris via iblandingskrav fra 2027 stigende til 100% biogas i 2030.
Selv uden Venstres hjælp til at trække tæppet væk under boligejere med gasfyr, er fremtidsudsigten dårlig. Fra 2027 bliver gasfyr omfattet af CO2-kvoter i ETS II-systemet. Analytikere peger på, at det bliver en dyr oplevelse, særlig efter 2030, hvor prisen på kvoter forventes at stige voldsomt. Uanset om boligejerne skal betale biogas til markedspris eller kæmpe med industrien om CO2-kvoter, ligger bomben i fyrrummet.
Derfor står Socialdemokratiet på en tryg og forudsigelig udfasning af gasfyr. Vi arbejder for en rolig og effektiv udbygning af fjernvarme, der gør boligejerne uafhængige af enkelte energikilder og bidrager til tryghed, både økonomisk og for vores sikkerhed. For de, der bor på landet, er en varmepumpe et godt alternativ. For de 40 mia. kr. i statsstøtte til biogas, kunne staten købe fjernvarme eller en varmepumpe til hver eneste boligejer med gasfyr.
Vildere, mere mangfoldig natur, hvor ådale bugter sig frit gennem landskabet, skove vokser naturligt med lysninger og gamle træer, og hvor både mennesker og dyr trives. Store sammenhængende naturområder er afgørende for at vende både biodiversitetskrisen og klimakrisen samtidig. Mens 58% af danskerne udtrykker bekymring for klimaet, viser ny forskning at strategisk placerede naturområder ikke blot beskytter truede arter, men også binder CO2, forebygger oversvømmelser og skaber robuste landskaber.
I stedet for at se biodiversitets- og klimakrisen som separate udfordringer, peger rapporten “Mere, bedre og større natur i Danmark” på de løsninger, der løser begge problemer samtidig. Ved at omlægge strategiske områder fra intensiv produktion til natur kan vi genskabe naturlige processer, der har fungeret i årtusinder. Når moser gendannes, binder de CO2. Når skove får lov at vokse vildt, lagrer de mere kulstof. Når åer får plads til at bugte sig, opsuger de overskydende regnvand og forebygger oversvømmelser. Naturen har allerede løsningerne – vi skal bare give den pladsen til at udfolde dem.
Landskaber afløser naturpleje
Naturpleje. Det lyder godt – en lidende natur, der bliver taget forsigtigt omsorg for. Plejet, så den bliver sund og rask igen. Desværre står naturpleje i vejen for at vi ser den afgrundsdybe krise, som biodiversiteten står i, i øjnene. At vi forstår, hvad det vil sige, at arter lige nu forsvinder i et tempo, så eksperterne taler om den sjette masseuddøen. Den første var, da der kom ilt på jorden. Den seneste var for 65 mio. år siden, og blev stoppested for dinosaurerne efter flere hundrede millioner års rejse.
Den nuværende naturindsats i Køge Kommune fokuserer ensporet på naturpleje. Vi bruger penge på at grave vandhuller til padder. Vi får græsset et stykke strandeng i et forsøg på at ringplettet gøgeurt ikke forsvinder – en såkaldt ansvarsart for kommunen. Vi har fredede skove, med høje, slanke bøgestrammer, og her i april tæpper af smukke anemoner i skovbunden. Men med en biodiversitet, der ikke hæver sig væsentligt over de omkringliggende kornmarker.
Det er et snævert, romantiseret og ufagligt natursyn, der udfordres af Biodiversitetsrådet, der forsøger at få os til at hæve blikket.
“Biodiversitetsrådet anbefaler, at biodiversitetsmålsætninger og -indsatser har fokus på en bred biodiversitetstilgang og økologisk integritet.
Dette er i tråd med de internationale videnskabelige anbefalinger, der i disse år bevæger sig:
– væk fra at tænke naturbevaring som en selvstændig og isoleret sektor og over til at indtænke og integrere naturbevaring i en overordnet samfundsmæssig planlægning og prioritering.
– væk fra et fokus på specifikke arter og naturtyper til et mere helhedsorienteret fokus på den samlede biodiversitet og økosystembaseret naturbevaring
– væk fra et fokus på tilstedeværelsen af konkrete arter og naturtyper i et landskab til et fokus på økologisk integritet og funktionalitet af økosystemerne på landskabsniveau, både på land og på havet.”
(Biodiversitetsrådet, 2022)
Det er professorernes måde at sige det, der på jævnt dansk hedder:
Man må ikke tro at naturpleje og naturgenopretning redder naturen. Man redder naturen, ved at skabe mere natur og ved at fjerne det, der ødelægger den.
Det er så indlysende, at det kan være svært at forstå, at der fortsat bliver brugt millioner på spildt arbejde med at “ordne naturen”.
Det blege biodiversitetskort over Køge Kommune taler sit tydelige sprog. Årtiers naturplejeindsats er slået fejl. Den højeste score finder vi i spredte områder med produktionsskov, hvor naturen nulstilles hver 70 år.
Hvis vi vender blikket mod vandløbene gemmer der sig alarmerende røde og orange farver under den rislende overflade. Den dårlige og ringe tilstand skal senest i 2027 afløses af levende vandløb. På halvandet år skal det lykkes at vende en udvikling, der har stået stille i 20 år.
Rødlig Perlemorsommerfugl hører til den danske skovnatur. Så sent som i 1990erne kunne man finde den i Lellinge-skovene og ved Tureby. I dag er den stort set forsvundet fra Danmark. Sommerfuglen er et fintfølende instrument, der viser den voldsomme tilbagegang i vild natur – en indikatorart.
Biodiversitetens frie fald og vandløbenes elendige forfatning skal vendes, så sommerfuglene igen kan finde levesteder.
Det er ikke noget jeg bare siger. Det er sådan, det er. Vandløbene er omfattet af EUs vandrammedirektiv, som Danmark skal leve op til i 2027. Samtidig har Naturforordningen ført til et foreløbigt nationalt mål om 20 % beskyttet natur i Danmark; en markant stigning fra de mindre end 2 %, som Biodiversitetsrådet vurderer er reelt beskyttet natur i dag.
Løsningen er at give plads til natur, der er selvopretholdende. I professorsproget natur med økologisk integritet. Og her er gørelsen det samme som størrelsen. Derfor skal der skabes områder med over 5.000 hektar sammenhængende natur, fremgår det af “Mere, bedre og større natur i Danmark”, Københavns Universitet 2024.
For at forstå behovet for store sammenhængende naturområder i modsætning til frimærkenatur med fokus på naturpleje, er source-sink modellen afgørende. Modellen er gengivet ovenfor, og viser, at små naturområder kan have en god biodiversitet, hvis de jævnligt kan modtage arter fra store naturområder, hvor biodiversiteten er selvopretholdende. Men de store områder er afgørende: hvis de forsvinder, forarmes de små områder gradvist fordi de ikke er selv-opretholdende. Et konkret eksempel er ringplettet gøgeurt på Søndre Strand – et lille frimærke, hvor orkidéen klarer sig med intensiv naturpleje. Men en storm, der blæser fedtemøg ind over arealet, kan udrydde blomsten lokalt. Det skete vinteren 2023/24 og forekomsten er voldsomt i tilbagegang.
Det giver en række væsentlige indsigter:
Naturpleje er alene relevant som en midlertidig indsats i nærheden af store source-naturområder. Det står i kontrast til den nuværende indsats, hvor naturpleje bruges som en dyr, permanent respirator for en patient, der ikke kommer ud af hospitalssengen.
Det er sødt, men ikke særlig relevant, at passe på enkeltindivider af flagermus, padder, mus osv. i små naturområder, hvor de i forvejen er presset. Kræfterne skal i stedet bruges på at give naturen mere plads.
Naturen skal have plads dér hvor den kan indgå i store, sammenhængende naturområder. Det kræver en samlet planlægning, så naturen får plads, hvor det giver mening i stedet for at blive spredt som frimærker ud over kommunen.
En ny naturindsats
En ny naturpolitik skal effektivt sætte en helt ny retning. Derfor må vi arbejde i en retning med:
Udpegning af 20 % beskyttet natur, dvs. 5.000 hektar i Køge Kommune
Udpegning af 10 % stærkt beskyttet natur, dvs. 2.500 hektar, primært søer, gamle, fredede skove, lavbundsarealer og ådale.
At udpegningen alene sker i de sammenhængende områder i det grønne Danmarkskort for at sikre, at det ikke bliver spredte frimærker i landskabet.
Stiftelse af Køge Naturfond, der på en professionel måde kan skabe de nødvendige, forpligtende samarbejder med private lodsejere og sikre en naturforvaltning med høj kvalitet.
Gevinster ved store naturområder rækker langt ud over biodiversitet
Rent drikkevand
Friluftsliv og levende landdistrikter
Klimatilpasning
Livskvalitet og folkesundhed
Etableringen af store sammenhængende naturområder giver langt flere fordele end blot beskyttelse af truede arter. For det første sikrer vi vores grundvand. Når vi omlægger landbrugsområder med intensiv sprøjtning og gødning til naturområder, beskyttes de grundvandsmagasiner, som forsyner danskerne med noget af verdens reneste drikkevand. Alene denne besparelse på fremtidig vandrensning beløber sig til milliarder.
For det andet skaber vi attraktive områder for friluftsliv og turisme. Undersøgelser viser, at danskerne sætter naturoplevelser højt – 76% af befolkningen ønsker forandring i den grønne omstilling, og adgang til natur af høj kvalitet spiller en central rolle. Naturturisme skaber samtidig lokale arbejdspladser i landdistrikterne og nye indtægtskilder for lodsejere, der omlægger til naturforvaltning. Internationalt tiltrækker vild natur turister, der efterspørger autentiske oplevelser og er villige til at betale for dem.
For det tredje giver naturlig klimatilpasning økonomisk mening. Når ådale får plads til at oversvømme kontrolleret under ekstremregn, sparer vi milliarder på skader i byområder. Når kyster får plads til naturlig dynamik, mindsker vi behovet for dyre kystsikringsprojekter. Naturbaserede løsninger er ofte både billigere og mere holdbare end tekniske løsninger – særligt i et fremtidigt klima med mere ekstremvejr.
Endelig skaber større sammenhængende naturområder øget livskvalitet og sundhed. Adgang til natur reducerer stress, forbedrer mental sundhed og fremmer fysisk aktivitet.
Når vi samtidig tænker disse områder ind i landets grønne infrastruktur med stisystemer og faciliteter, skaber vi rekreative muligheder for både lokalbefolkning og besøgende. Sundhed topper danskernes prioriteringsliste med en score på 4,4 ud af 5, og natur er en dokumenteret vej til bedre folkesundhed. Alligevel er det ikke muligt at gå de få kilometer fra Køge til vores UNESCO verdensarv Vikingeborgen uden asfalt.
Synergierne mellem biodiversitet, klimatilpasning, grundvandsbeskyttelse, folkesundhed og lokaløkonomi gør investeringen i store naturområder til en af samfundets mest rentable langsigtede investeringer – hvor gevinsterne langt overstiger omkostningerne. Concito har beregnet samfundsværdien til over 150 mia. kr. – om året.
Naturen som social kraft: Vores fælles adgang til et rigere liv
Når naturen lider, når vi er mindre robuste overfor klimaforandringer, når børn savner naturoplevelser, så sætter det samtidig et forstørrelsesglas på ulighederne i samfundet. På den frie og lige adgang til naturen, på folkesundhed, på retten til rent vand. Uanset økonomisk og social status.
Når Socialdemokratiet taler om store naturområder, handler det derfor ikke kun om arter og økosystemer – det handler også om mennesker og lighed. Adgangen til rig, vild natur er blevet et af de mest oversete aspekter af social retfærdighed i vores samfund.
I takt med at biodiversitetskrisen forværres og klimaforandringer påvirker vores hverdag, ser vi en voksende ulighed i, hvem der mærker konsekvenserne. Børn i ressourcestærke familier har ofte lettere adgang til rige naturoplevelser gennem sommerhuse, rejser og fritidsaktiviteter. De kender skovens lyde, stien langs åen og havets glitrende magi. Andre børn oplever naturen primært gennem skærme eller fra plænerne i boligområdet.
Store sammenhængende naturområder fordelt over hele landet kan være en central demokratisk kraft, der sikrer alle danskere – uanset indkomst, bopæl eller baggrund – lige adgang til naturen uanset økonomisk eller social status.
Klimaforandringernes konsekvenser rammer også skævt. Oversvømmelser, ekstremvejr og hedebølger påvirker særligt de ældre, kronisk syge og økonomisk udsatte. Større naturområder gør samfundet mere robust overfor ekstreme vejrhændelser og beskytter lokalsamfund.
Retten til rent vand, ren luft og adgang til vild natur bør ikke være et privilegium, men en grundlæggende rettighed. Når vi skaber store sammenhængende naturområder, investerer vi i et samfund med større modstandskraft og lighed. Vi beskytter ikke bare sjældne sommerfugle og orkidéer – vi beskytter vores fælles demokratiske adgang til et sundere og rigere liv.
Den største Arealreform nogensinde
Socialdemokratiet ser lodsejerne som nøglespillere i den grønne omstilling. Fremtidens landbrug og skovbrug vil fortsat være en vigtig del af Danmark, men skal drives på mindre og bedre arealer. Vi tror ikke på forandring uden dialog, men vi vil heller ikke acceptere status quo. Derfor kommer den grønne trepart som en forandringskraft, hvor lodsejere, der frivilligt indgår i større naturområder, får økonomisk støtte til omstillingen og garantier for langsigtet finansiering. Vi ser allerede progressive landmænd og skovejere gå foran med nye driftsformer, der integrerer natur og produktion. Denne arealforvaltning viser vejen til en fremtid, hvor landbrug og skovbrug fortsat er rentable erhverv, men hvor store arealer omlægges til natur.
Organisationer som Dansk Naturfredningsforening har gennem årtier gjort en uvurderlig indsats for at beskytte naturen gennem fredninger og naturpleje. Denne indsats har bevaret vigtige naturperler, som ellers ville være gået tabt. Men forskerne peger entydigt på, at tiden er løbet fra den fragmenterede tilgang. Naturpleje af små områder er ikke længere tilstrækkeligt til at vende biodiversitetskrisen – vi har brug for mere natur og større sammenhængende områder. Derfor er der brug for at løfte blikket og bruge den store folkelige opbakning til at mobilisere for en mere ambitiøs naturpolitik. Den detaljerede naturpleje har stadig sin plads for særligt værdifulde og sårbare naturtyper, men hovedfokus må være på at skabe de store sammenhængende naturområder, hvor naturen i højere grad kan passe sig selv.
Et meget bredt politisk flertal i Køge Byråd står på ønsket om mere, bedre og større sammenhængende natur. Det er ikke længere et spørgsmål om hvorvidt, men om hvordan. Vi tager fat med et bredt sammensat opgaveudvalg og rækker hånden ud til både lodsejere, natur- og friluftsorganisationer for at finde de løsninger, der gavner både biodiversiteten og samfundet som helhed. Vi søger partnerskab med virksomheder og erhvervsliv. Men vi er også parate til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at sikre, at Danmark lever op til både internationale forpligtelser og egne ambitioner om at vende naturkrisen.
For vores fremtid som levende, grøn og robust kommune må alle være villige til at tænke mere, bedre og større.
