En ny naturpolitik for mennesker, biodiversitet og klima

Vildere, mere mangfoldig natur, hvor ådale bugter sig frit gennem landskabet, skove vokser naturligt med lysninger og gamle træer, og hvor både mennesker og dyr trives. Store sammenhængende naturområder er afgørende for at vende både biodiversitetskrisen og klimakrisen samtidig. Mens 58% af danskerne udtrykker bekymring for klimaet, viser ny forskning at strategisk placerede naturområder ikke blot beskytter truede arter, men også binder CO2, forebygger oversvømmelser og skaber robuste landskaber.

I stedet for at se biodiversitets- og klimakrisen som separate udfordringer, peger rapporten “Mere, bedre og større natur i Danmark” på de løsninger, der løser begge problemer samtidig. Ved at omlægge strategiske områder fra intensiv produktion til natur kan vi genskabe naturlige processer, der har fungeret i årtusinder. Når moser gendannes, binder de CO2. Når skove får lov at vokse vildt, lagrer de mere kulstof. Når åer får plads til at bugte sig, opsuger de overskydende regnvand og forebygger oversvømmelser. Naturen har allerede løsningerne – vi skal bare give den pladsen til at udfolde dem.

Landskaber afløser naturpleje

Naturpleje. Det lyder godt – en lidende natur, der bliver taget forsigtigt omsorg for. Plejet, så den bliver sund og rask igen. Desværre står naturpleje i vejen for at vi ser den afgrundsdybe krise, som biodiversiteten står i, i øjnene. At vi forstår, hvad det vil sige, at arter lige nu forsvinder i et tempo, så eksperterne taler om den sjette masseuddøen. Den første var, da der kom ilt på jorden. Den seneste var for 65 mio. år siden, og blev stoppested for dinosaurerne efter flere hundrede millioner års rejse.

Den nuværende naturindsats i Køge Kommune fokuserer ensporet på naturpleje. Vi bruger penge på at grave vandhuller til padder. Vi får græsset et stykke strandeng i et forsøg på at ringplettet gøgeurt ikke forsvinder – en såkaldt ansvarsart for kommunen. Vi har fredede skove, med høje, slanke bøgestrammer, og her i april tæpper af smukke anemoner i skovbunden. Men med en biodiversitet, der ikke hæver sig væsentligt over de omkringliggende kornmarker.

Det er et snævert, romantiseret og ufagligt natursyn, der udfordres af Biodiversitetsrådet, der forsøger at få os til at hæve blikket.

“Biodiversitetsrådet anbefaler, at biodiversitetsmålsætninger og -indsatser har fokus på en bred biodiversitetstilgang og økologisk integritet.

Dette er i tråd med de internationale videnskabelige anbefalinger, der i disse år bevæger sig:

– væk fra at tænke naturbevaring som en selvstændig og isoleret sektor og over til at indtænke og integrere naturbevaring i en overordnet samfundsmæssig planlægning og prioritering.

– væk fra et fokus på specifikke arter og naturtyper til et mere helhedsorienteret fokus på den samlede biodiversitet og økosystembaseret naturbevaring

– væk fra et fokus på tilstedeværelsen af konkrete arter og naturtyper i et landskab til et fokus på økologisk integritet og funktionalitet af økosystemerne på landskabsniveau, både på land og på havet.”

(Biodiversitetsrådet, 2022)

Det er professorernes måde at sige det, der på jævnt dansk hedder:

Man må ikke tro at naturpleje og naturgenopretning redder naturen. Man redder naturen, ved at skabe mere natur og ved at fjerne det, der ødelægger den.

Det er så indlysende, at det kan være svært at forstå, at der fortsat bliver brugt millioner på spildt arbejde med at “ordne naturen”.

Det blege biodiversitetskort over Køge Kommune taler sit tydelige sprog. Årtiers naturplejeindsats er slået fejl. Den højeste score finder vi i spredte områder med produktionsskov, hvor naturen nulstilles hver 70 år.

Hvis vi vender blikket mod vandløbene gemmer der sig alarmerende røde og orange farver under den rislende overflade. Den dårlige og ringe tilstand skal senest i 2027 afløses af levende vandløb. På halvandet år skal det lykkes at vende en udvikling, der har stået stille i 20 år.

Rødlig Perlemorsommerfugl hører til den danske skovnatur. Så sent som i 1990erne kunne man finde den i Lellinge-skovene og ved Tureby. I dag er den stort set forsvundet fra Danmark. Sommerfuglen er et fintfølende instrument, der viser den voldsomme tilbagegang i vild natur – en indikatorart.

Biodiversitetens frie fald og vandløbenes elendige forfatning skal vendes, så sommerfuglene igen kan finde levesteder.

Det er ikke noget jeg bare siger. Det er sådan, det er. Vandløbene er omfattet af EUs vandrammedirektiv, som Danmark skal leve op til i 2027. Samtidig har Naturforordningen ført til et foreløbigt nationalt mål om 20 % beskyttet natur i Danmark; en markant stigning fra de mindre end 2 %, som Biodiversitetsrådet vurderer er reelt beskyttet natur i dag.

Løsningen er at give plads til natur, der er selvopretholdende. I professorsproget natur med økologisk integritet. Og her er gørelsen det samme som størrelsen. Derfor skal der skabes områder med over 5.000 hektar sammenhængende natur, fremgår det af “Mere, bedre og større natur i Danmark”, Københavns Universitet 2024.

For at forstå behovet for store sammenhængende naturområder i modsætning til frimærkenatur med fokus på naturpleje, er source-sink modellen afgørende. Modellen er gengivet ovenfor, og viser, at små naturområder kan have en god biodiversitet, hvis de jævnligt kan modtage arter fra store naturområder, hvor biodiversiteten er selvopretholdende. Men de store områder er afgørende: hvis de forsvinder, forarmes de små områder gradvist fordi de ikke er selv-opretholdende. Et konkret eksempel er ringplettet gøgeurt på Søndre Strand – et lille frimærke, hvor orkidéen klarer sig med intensiv naturpleje. Men en storm, der blæser fedtemøg ind over arealet, kan udrydde blomsten lokalt. Det skete vinteren 2023/24 og forekomsten er voldsomt i tilbagegang.

Det giver en række væsentlige indsigter:

En ny naturindsats

En ny naturpolitik skal effektivt sætte en helt ny retning. Derfor må vi arbejde i en retning med:

1. Udpegning af 20 % beskyttet natur, dvs. 5.000 hektar i Køge Kommune
2. Udpegning af 10 % stærkt beskyttet natur, dvs. 2.500 hektar, primært søer, gamle, fredede skove, lavbundsarealer og ådale.
3. At udpegningen alene sker i de sammenhængende områder i det grønne Danmarkskort for at sikre, at det ikke bliver spredte frimærker i landskabet.
4. Stiftelse af Køge Naturfond, der på en professionel måde kan skabe de nødvendige, forpligtende samarbejder med private lodsejere og sikre en naturforvaltning med høj kvalitet.

Gevinster ved store naturområder rækker langt ud over biodiversitet

Etableringen af store sammenhængende naturområder giver langt flere fordele end blot beskyttelse af truede arter. For det første sikrer vi vores grundvand. Når vi omlægger landbrugsområder med intensiv sprøjtning og gødning til naturområder, beskyttes de grundvandsmagasiner, som forsyner danskerne med noget af verdens reneste drikkevand. Alene denne besparelse på fremtidig vandrensning beløber sig til milliarder.

For det andet skaber vi attraktive områder for friluftsliv og turisme. Undersøgelser viser, at danskerne sætter naturoplevelser højt – 76% af befolkningen ønsker forandring i den grønne omstilling, og adgang til natur af høj kvalitet spiller en central rolle. Naturturisme skaber samtidig lokale arbejdspladser i landdistrikterne og nye indtægtskilder for lodsejere, der omlægger til naturforvaltning. Internationalt tiltrækker vild natur turister, der efterspørger autentiske oplevelser og er villige til at betale for dem.

For det tredje giver naturlig klimatilpasning økonomisk mening. Når ådale får plads til at oversvømme kontrolleret under ekstremregn, sparer vi milliarder på skader i byområder. Når kyster får plads til naturlig dynamik, mindsker vi behovet for dyre kystsikringsprojekter. Naturbaserede løsninger er ofte både billigere og mere holdbare end tekniske løsninger – særligt i et fremtidigt klima med mere ekstremvejr.

Endelig skaber større sammenhængende naturområder øget livskvalitet og sundhed. Adgang til natur reducerer stress, forbedrer mental sundhed og fremmer fysisk aktivitet.

70 procent af vores børn mellem 2 og 15 år har aldrig prøvet at sove ude, hver anden har ikke set stjernehimlen, og hver tredje har aldrig været med til at lave et bål.

Når vi samtidig tænker disse områder ind i landets grønne infrastruktur med stisystemer og faciliteter, skaber vi rekreative muligheder for både lokalbefolkning og besøgende. Sundhed topper danskernes prioriteringsliste med en score på 4,4 ud af 5, og natur er en dokumenteret vej til bedre folkesundhed. Alligevel er det ikke muligt at gå de få kilometer fra Køge til vores UNESCO verdensarv Vikingeborgen uden asfalt.

Synergierne mellem biodiversitet, klimatilpasning, grundvandsbeskyttelse, folkesundhed og lokaløkonomi gør investeringen i store naturområder til en af samfundets mest rentable langsigtede investeringer – hvor gevinsterne langt overstiger omkostningerne. Concito har beregnet samfundsværdien til over 150 mia. kr. – om året.

Naturen som social kraft: Vores fælles adgang til et rigere liv

Når naturen lider, når vi er mindre robuste overfor klimaforandringer, når børn savner naturoplevelser, så sætter det samtidig et forstørrelsesglas på ulighederne i samfundet. På den frie og lige adgang til naturen, på folkesundhed, på retten til rent vand. Uanset økonomisk og social status.

Når Socialdemokratiet taler om store naturområder, handler det derfor ikke kun om arter og økosystemer – det handler også om mennesker og lighed. Adgangen til rig, vild natur er blevet et af de mest oversete aspekter af social retfærdighed i vores samfund.

I takt med at biodiversitetskrisen forværres og klimaforandringer påvirker vores hverdag, ser vi en voksende ulighed i, hvem der mærker konsekvenserne. Børn i ressourcestærke familier har ofte lettere adgang til rige naturoplevelser gennem sommerhuse, rejser og fritidsaktiviteter. De kender skovens lyde, stien langs åen og havets glitrende magi. Andre børn oplever naturen primært gennem skærme eller fra plænerne i boligområdet.

Store sammenhængende naturområder fordelt over hele landet kan være en central demokratisk kraft, der sikrer alle danskere – uanset indkomst, bopæl eller baggrund – lige adgang til naturen uanset økonomisk eller social status.

Klimaforandringernes konsekvenser rammer også skævt. Oversvømmelser, ekstremvejr og hedebølger påvirker særligt de ældre, kronisk syge og økonomisk udsatte. Større naturområder gør samfundet mere robust overfor ekstreme vejrhændelser og beskytter lokalsamfund.

Retten til rent vand, ren luft og adgang til vild natur bør ikke være et privilegium, men en grundlæggende rettighed. Når vi skaber store sammenhængende naturområder, investerer vi i et samfund med større modstandskraft og lighed. Vi beskytter ikke bare sjældne sommerfugle og orkidéer – vi beskytter vores fælles demokratiske adgang til et sundere og rigere liv.

Den største Arealreform nogensinde

Socialdemokratiet ser lodsejerne som nøglespillere i den grønne omstilling. Fremtidens landbrug og skovbrug vil fortsat være en vigtig del af Danmark, men skal drives på mindre og bedre arealer. Vi tror ikke på forandring uden dialog, men vi vil heller ikke acceptere status quo. Derfor kommer den grønne trepart som en forandringskraft, hvor lodsejere, der frivilligt indgår i større naturområder, får økonomisk støtte til omstillingen og garantier for langsigtet finansiering. Vi ser allerede progressive landmænd og skovejere gå foran med nye driftsformer, der integrerer natur og produktion. Denne arealforvaltning viser vejen til en fremtid, hvor landbrug og skovbrug fortsat er rentable erhverv, men hvor store arealer omlægges til natur.

Organisationer som Dansk Naturfredningsforening har gennem årtier gjort en uvurderlig indsats for at beskytte naturen gennem fredninger og naturpleje. Denne indsats har bevaret vigtige naturperler, som ellers ville være gået tabt. Men forskerne peger entydigt på, at tiden er løbet fra den fragmenterede tilgang. Naturpleje af små områder er ikke længere tilstrækkeligt til at vende biodiversitetskrisen – vi har brug for mere natur og større sammenhængende områder. Derfor er der brug for at løfte blikket og bruge den store folkelige opbakning til at mobilisere for en mere ambitiøs naturpolitik. Den detaljerede naturpleje har stadig sin plads for særligt værdifulde og sårbare naturtyper, men hovedfokus må være på at skabe de store sammenhængende naturområder, hvor naturen i højere grad kan passe sig selv.

Et meget bredt politisk flertal i Køge Byråd står på ønsket om mere, bedre og større sammenhængende natur. Det er ikke længere et spørgsmål om hvorvidt, men om hvordan. Vi tager fat med et bredt sammensat opgaveudvalg og rækker hånden ud til både lodsejere, natur- og friluftsorganisationer for at finde de løsninger, der gavner både biodiversiteten og samfundet som helhed. Vi søger partnerskab med virksomheder og erhvervsliv. Men vi er også parate til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at sikre, at Danmark lever op til både internationale forpligtelser og egne ambitioner om at vende naturkrisen.

For vores fremtid som levende, grøn og robust kommune må alle være villige til at tænke mere, bedre og større.