Det første skridt på en lang vej
Når maj-solen i 2030 bager rådhusets tagpap, vil det sandsynligvis løbe direkte ned i kommunens computere og ud til borgerne som service, velfærd og vejledning. Nu er det første, rigtige solcelleanlæg nemlig på vej til en kommunal bygning i Køge Kommune. Rigtige, forstået på den måde, at det sker efter de nye, stramme regler fra 2020. Og at det ikke er et af de små solcelleanlæg, der kan sættes op på nye bygninger som en del af energirammen. Dette skridt er banebrydende, ikke bare for Køge, men som pejlemærke for alle kommuner, der lige nu bryder hovedet med, hvordan kommunale solcelleanlæg kan blive etableret.
En labyrint af krav og udfordringer
Kommunale solceller skal nemlig opfylde en myriade af krav:
- Anlæggene skal være placeret i et selvstændigt aktieselskab.
- Økonomien skal være på markedsvilkår. Det betyder – modsat hvad man måske tror – at der skal bruges virkelig mange timer hos juristerne.
- Kommunerne skal i modsætning til private og erhverv betale elafgift af egenproduceret strøm, hvilket gør økonomien mere skrøbelig.
- Taget skal kunne bære anlægget (!).
- Taget skal være tilstrækkelig nyt til at det ikke skal renoveres i anlæggets levetid.
Borgernes stemme: Kræver tagbaserede løsninger
Trods disse udfordringer er behovet for handling tydeligt. Det er borgernes ønske også: min indbakke og mit facebookfeed er fyldt med ønsket om tagbaserede solceller; før nogen så meget som vil overveje de store markbaserede anlæg. Derfor har det også været en af mine højeste prioriteter i udvalgsarbejdet, at det blev løst.
Myter og realiteter om solceller på tage
Nogle misforstår anlæggenes betydning; at Danmark kan klare sig alene med tagbaserede solceller. Det bygger på en analyse udført i 2017, der dengang viste, at der er rigelig med tagarealer. Efterfølgende har det vist sig, at mange at tagene – især de store tage – ikke kan bære solcelleanlæg, fordi de er spændt til det yderste. Men der vil være mange mere almindelige tage på skoler og institutioner, der kan bære solceller, og i nybyggeri er det oplagt at designe til solenergi.
Andre forestiller sig, at tagbaserede anlæg vil være med til at forsyne den brede befolkning med grøn strøm. Det er heller ikke tilfældet. Tagbaserede anlæg bliver bygget med henblik på at forsyne den pågældende bygning med strøm, og kun når solen skinner. Altså at produktion og forbrug er afstemt i de timer, hvor produktionen er allerhøjest. Her passer offentlige bygninger godt, for de er mest i brug i dagtimerne.
Fra symbolpolitik til reel handling
Med disse misforståelser ude af verden, lad os vende blikket til den reelle betydning af indsatsen. I Køge Kommune skal vi etablere samlet 400 hektar solceller for at opfylde vores del af det nationale mål. Det kommende anlæg på Køge Rådhus bliver på 100 kW, svarende til 470 kvadratmeter, i runde tal 0,01 % af det, vi skal nå. For mig er det ikke afgørende. Det afgørende er, at kommunen tager sin del af opgaven. At der kommer solcelleanlæg på de kommunale bygninger, efterhånden som det kan lade sig gøre. Og den første hårde knast er høvlet, når den første solcelle begynder at producere strøm som teknisk bevis på, at hele den bagvedliggende økonomiske og juridiske selskabsmodel er skruet rigtigt sammen.
Del af en større europæisk strategi
Men vores lokale indsats står ikke alene – den er del af en større europæisk strategi. Ligesom Køge Kommune indgår i en national energistrategi i Danmark, der handler om en omstilling til grøn energi, indgår Danmark i den fælleseuropæiske omstilling. Denne strategi ligger i EU og hedder Fit for 55. Som led i den overordnede strategi, har EU besluttet, at alle offentlige bygninger skal udnytte solenergi, hvor det er muligt, startende i 2028. Dette betyder konkret, at kommunen fra 2028 skal redegøre meget præcist for, om solcelleanlæg er teknisk og økonomisk mulige på hver enkelt bygning. Vi skal demonstrere, at det offentlige går forrest, bruge offentlige midler på at skabe grundlag for nye grønne markeder, og ikke mindst undgå at spilde skattekroner på fossil energi. Ved at handle nu forbereder vi os på disse kommende krav.
Private går forrest – kommunen følger efter
I Køge Kommune er det dog ikke kommunen, der går forrest. Lidl har bygget et anlæg på 4.500 kvadratmeter, altså 10 gange så stort. JN Spedition har etableret 2.500 kvadratmeter. Den vigtige forskel er, at kommunen har en masse juridiske og økonomiske benspænd, der er rigtig svære at løse, men som det kommunale forsyningsselskab KLAR Forsyning nu har fundet en vej igennem.
Fremtidens vej: Grøn energi på kommunale tage
Med det første anlæg på Køge Rådhus bryder vi igennem en mur af juridiske og økonomiske barrierer, som længe har holdt kommunale solcelleanlæg tilbage. Dette gennembrud repræsenterer langt mere end blot de 470 kvadratmeter solceller på taget – det er en model, der kan kopieres på tværs af kommunens bygninger i de kommende år.
Selvom dette første anlæg kun udgør 0,01% af vores samlede mål på 400 hektar, er det et afgørende skridt, der viser vejen for en fremtid, hvor offentlige bygninger ikke blot er energiforbrugere, men også energiproducenter. En fremtid hvor kommunen bliver mindre sårbar over for svingende energipriser, og hvor vi som samfund bevæger os et skridt nærmere en fuldt realiseret grøn omstilling.
Kun gennem fælles indsats – fra både offentlige og private aktører – kan vi sikre, at Danmark når klimamålene, og at vi overlader en mere bæredygtig kommune til kommende generationer. Solceller på kommunale tage er ikke hele løsningen, men det er et konkret og synligt bevis på, at vi tager vores del af ansvaret.