Vi kan ikke vælge mellem klima og natur – vi skal finde vejen, hvor begge kommer i mål.
Ordførertale om Vallø Energipark
Kritikerne af vindmøllerne har peget på, at projektet ødelægger naturen.
Det, der er rigtigt, er, at vindmøllerne bliver placeret i skove, der ville kunne blive udpeget til beskyttet natur som en del af den grønne trepart. I skove, der ville kunne gøres til urørt skov. Og derved få – sikkert høj – naturværdi.
En værdi, skovene ikke har i dag, for den værdi, vi arbejder henimod, findes i store, sammenhængende, beskyttede naturområder med naturlige tætheder af dyr, og hvor vandet selv vælger sin vej. Og vi finder ikke den værdi i produktionsskov.
Klimakrise og biodiversitetskrise kræver handling nu
Vi har en klimakrise, hvor vindmøllerne er et vigtigt led i en lang kæde af løsninger. Og vi har en biodiversitetskrise, hvor naturen falder sammen for øjnene af os.
Det er en etisk fordring – for hvem kan bestemme, at en dyreart skal uddø? Hvem kan sætte blad på en nælde?
Det er et svigt overfor vores børn. 70 procent af vores børn mellem 2 og 15 år har aldrig prøvet at sove ude, hver anden har ikke set stjernehimlen, og hver tredje har aldrig været med til at lave et bål.
Det er en økonomisk krise. For halvdelen af vores økonomi bygger på – får vi forærende – af de naturlige processer. Vores drikkevand, klimatilpasning, bestøvning af landbrugsafgrøder, beskyttelse mod invasive arter og sygdomme.
Kritikerne har ret i, at det ikke giver mening at løse klimakrisen, hvis vi taber naturen.
I siger: “Vi skal ikke gå i krig mod naturen for at redde klimaet.” Og det er jeg faktisk helt enig i. Det er en falsk modsætning at sætte klimaet og naturen op mod hinanden – de er to sider af samme sag.
Vores opgave er ikke at vælge mellem dem, men at finde den vej, hvor begge styrkes.
Ambitiøse mål for både energi og naturbeskyttelse
Ligesom vores andel af det nationale mål for vindmøller og solceller er knap 20 vindmøller og tre-fire hundrede hektar solceller, så er vores andel af det nationale mål for natur 20 %.
Vores andel af det nationale mål er at rejse 2.500 hektar ny skov. Etablere 1.000 hektar urørt skov. I alt mindst 5.000 hektar beskyttet natur i Køge kommune.
Det bør være et mål for os at arbejde efter.
20 %
Vores ambitioner for naturen står styrket.
Med beslutningen om at energiparken går over i en fase, hvor miljøundersøgelserne og lokalplanlægningen kan starte, ligger der dermed et fælles ansvar for, at den grønne trepart også når i mål.
Et ansvar, der går begge veje. Det er vores dygtige lodsejere og landbrugere heldigvis fuldstændig enige i.
Vi må hjælpe hinanden i mål
Da jeg var spejder og på udfordrende fjeldtur, var der tit nogle, der nåede frem lidt før de andre. Fordi alle ikke går i samme tempo. Fordi nogle er stærkere end andre – eller mere erfarne.
Men de første til at nå frem går altid tilbage og hjælper de bagerste, der har det sværest. Også selvom man selv er træt. Det er at løfte sit medansvar for opgaven – nemlig den, at alle når frem.
På samme måde skal det arbejde med vindmøller og natur, der ligger foran os, hjælpe hinanden med at nå i mål. Ikke fordi det er nemt, men fordi det er nødvendigt.
Det er et arbejde, byrådet ikke kan udføre alene, men udelukkende kan lykkes med i samarbejde med lodsejere, erhvervsliv og borgere. Men at den bliver løst, må ingen – ingen – være i tvivl om.
En styrket natur for fremtiden
Og på den anden side af det arbejde – med synlige resultater, håber jeg inderligt, at mange af jer, der er kritiske nu, føler jer imødekommet.
For vi kommer til at levere på en natur, der ikke skal svækkes og forarmes yderligere. Men som er styrket. Som er sig selv for sin egen skyld. Som er beskyttet. Som giver vores børn adgang til vilde og naturlige oplevelser og som skaber nye muligheder for erhverv og bosætning på landet.
Jeg kan ikke ændre på, at man kan se en vindmølle mod himlen.
Jeg kan ikke gøre bilernes veje grønne, få boligernes beton til at blomstre. Og jeg kan ikke gøre vindmøller gennemsigtige eller mindre nødvendige.
Men samtidig vil vi se blomster, humlebier, bredpander og sommerfugle. Der var der engang. Som ikke er der nu.
Men som vi kan give plads til igen – i en meget, meget nær fremtid.