JONAS BJØRN WHITEHORN

Kategori: Indlæg

  • Vi skal tage vores del af ansvaret for vedvarende energi

    Den grønne omstilling betyder, at vi i fremtiden skal bruge dobbelt så meget strøm som i dag. Vi skal bruge det derhjemme til elbiler og varmepumper, og vi skal bruge det til vores industri og transport – vores arbejdspladser. Derfor skal vi have langt mere vedvarende energi for at vi kan nå vores klimamål i Danmark. Havvindmøller er en central del af omstillingen. Men det tager tid og er dyrt at bygge på havet. Derfor har Folketinget aftalt, at vi også skal planlægge solcellemarker og vindmøller på land.

    Af Jonas Bjørn Whitehorn, byrådsmedlem (Socialdemokratiet)

    I Køge Kommune skal vi tage vores del af ansvaret. Der har været borgermøde om solcellemarker og netop nu er debatoplægget i offentlig høring.

    Både jord og tagpap skal i spil

    Det er meget store, tekniske anlæg vi taler om. Køge Kommunes andel af det nationale mål svarer til 350 hektar solceller. Det er en meget stor udbygning af solceller isoleret set, men kun en brøkdel i forhold til det samlede landbrugsareal.

    Men vi skal ikke stille flere solceller på markerne end højest nødvendigt. De store, flade tage på kommunale og erhvervsbygninger skal også i spil, men de kan kun dække en del af behovet.

    Solcellemarker med flere formål

    Derfor er planlægning for solceller en del af hele kommunens arealstrategi. Vi skal have mere beskyttet natur, mere skov, mere vand, bedre grundvandsbeskyttelse, mere klimasikring – og mere vedvarende energi. Det betyder, at hver eneste hektar skal have flere funktioner, for ellers er der simpelt hen ikke plads. Derfor tænker vi også frem mod 2050. Efter 30 år, når andre dele af energisystemet er klar til at tage over, skal solcellemarkerne overgå til natur eller andre formål.

    Der er ikke mange, der synes de sorte solcellemarker er kønne. Men derfor kan de godt bringe gode ting med sig – ud over at dække vores behov for grøn strøm. Vi skal beskytte vores grundvand i langt højere grad end i dag, og Køge Kommune er en af Danmarks vigtigste grundvandskommuner. Solcellemarker kan være grundvandsparker, ved at man etablerer dem ovenpå vandindvindingen. Vi skal selvfølgelig sikre, at solcellepanelerne ikke indeholder skadelige stoffer, og derfor gennemgår projekterne også omfattende miljøkonsekvensvurderinger. Gjort rigtigt, kan solcellerne bidrage til fremtidens rene drikkevand.

    På samme måde kan de bidrage til biodiversitet og friluftsliv med blomstrende træer og nye shelterpladser. Grønne korridorer kan skabe stier, hvor der før var marker.

    Mere oplevelsesrig natur gennem Køge Naturfond

    Vi er åbne overfor, at vindmøller også kan spille en rolle. Både sol- og vindenergi skal bidrage til grønne, lokale projekter. Socialdemokratiets forslag er, at kræfterne samles i en ny Køge Naturfond, der skal sikre store, sammenhængende naturarealer og et attraktivt friluftsliv.

    Det vil understøtte et stærkt medejerskab af solcellemarkerne. Derfor er det også rimeligt, at naboer får købsret til andele og dermed får del i overskuddet ud over den kompensation, der er. Det bliver i det hele taget en vigtig opgave for udviklerne at have lokalsamfundet med sig og ikke mod sig. Det kræver inddragelse og ordentlige aftaler.

    Vi skal tage vores del af ansvaret for vedvarende energi og bruge det til at styrke vores natur, biodiversitet og drikkevand.

  • De marine naturnationalparker skal igen gøre os stolte af vores havnatur

    Lillebælt og Øresund danner smalt og vigtigt grænseland mellem salte Kattegat og brakke Østersø. Det skaber nogle af verdens vildeste og mest fascinerende økosystemer. Nu er det besluttet, at de skal krones som Danmarks første, marine naturnationalparker.

    Ledestjernen for Friluftsrådet er, at de marine naturnationalparker skal blive noget, der vækker stolthed i Danmark. Vi håber det kan blive to områder, hvor vi dyrker og fejrer det bedste i den danske havnatur og vores måde at leve med den.

    Af Jonas Bjørn Whitehorn og Søren Larsen, ledere af Friluftsrådets temagrupper om marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt

    Beskyttelsen er ny i dansk sammenhæng. Det betyder, at vi skal finde ud af hvilke krav, der gælder i marine naturnationalparker. Friluftsrådet samler de forskelligartede interesser i naturen, og helt konkret er vi i gang med at formulere en række anbefalinger til de marine naturnationalparker.

    Vi vil have naturoplevelserne tilbage

    Efter 50 år er tun kommet tilbage i Øresund. Det fantastiske syn af 3-500 kg store tun, der springer under jagten, har skabt et kæmpe boom i tursejlads fra Helsingør.

    I Lillebælt er tre turbåde fuldt beskæftiget med at sejle turister ud at opleve marsvinene, der jager ved den gamle Lillebæltsbro. Hvert år dykker 30.000 på Lillebælts stenrev og undervandsstier. Allerede nu er interessen for havnatur stærk.

    Friluftsrådet arbejder for rige naturoplevelser på et bæredygtigt grundlag. Det betyder, at der skal være en balance mellem mennesker og natur. Og helt ærligt – både Lillebælt og Øresund er ude af balance. Sandsugning, klapning, næringsstoffer og bundtrawl har ødelagt havnaturen. Men eksperterne fortæller også, at den rige natur, der var engang – den kan vi få igen. Det er fantastisk at se gamle billeder af 500 kilo store tun, kæmpe flokke af marsvin, sildestimer, der pisker overfladen i sølvglinsende hvidt.

    Lige så sørgelige er efterårets billeder af den døde og golde havbund.

    Stop den hårde udnyttelse

    I Friluftsrådet tænker vi, at de marine naturnationalparker skal bringe den menneskelige skala tilbage. Den industrielle udnyttelse af havnaturen er gået for langt og skaber en fattig natur.

    Vores erfaring er, at vi får rige naturoplevelser, når vi behandler naturen skånsomt og nænsomt. I forbindelse med de 14 private naturparker i Danmark har vi samtidig set et skift i økonomien og øget beskæftigelse båret af oplevelser og produkter af høj kvalitet.

    Derfor tror vi, det kan give mening at sætte grænser for udnyttelsen, og i stedet skabe plads til lokal kvalitet og naturskånsomme metoder.

    Områder på land skal med

    Arbejdet har også gjort os klogere på samspillet mellem land og hav. Fisk påvirker fugle, og fugle påvirker fisk i finurlige sammenhænge. Og friluftsliv på havet forudsætter robuste holdepunkter på land.

    Derfor tror vi, at de marine naturnationalparker også skal omfatte områder på land.

    Genskab det lokale erhvervsliv

    Vores anbefalinger vil gå i retning af, hvordan vi kan genskabe de naturlige dynamikker. En del af det kan være et skifte i de kystnære erhverv. Vi synes det kunne være spændende, om mere liv i havet også betyder mere liv på den lokale havn. Det erhvervsmæssige kan styrkes med marine naturcentre, der samler forskning og naturnær formidling og samtidig skaber de praktiske rammer for oplevelser i de marine naturnationalparker.

    Danmarks havområder har altid været en kilde til stolthed og skønhed, men i dag er de truet på livet. Lillebælt og Øresund lider under industrielle aktiviteter som sandsugning, klapning, næringsstofudledning og bundtrawl. De marine naturnationalparker kan vende udviklingen.

    Friluftsrådet har en klar vision: Vi vil genskabe den stolthed, vi engang havde for vores havnatur.

  • Vi Bliver, hvad vi bygger

    Mange har vænnet sig til at spare på energien. Både for pengenes og klimaets skyld. Vi ved, det er vigtigt for vores klimamål.

    Men faktisk står vores bygninger for 40 % af klimabelastningen. Produktion af materialer til et nyt hus udleder massive mængder CO2, når der bliver støbt beton, brændt mursten og trukket aluminium. I Danmark er der fra 2023 indført krav til bygningers udledninger, og kravene er skruet sådan sammen, at byggeriet har tid til at omstille sig frem mod 2030.

    Af Thomas Kielgast og Jonas Bjørn Whitehorn, byrådsmedlemmer for hhv. SF og Socialdemokratiet

    Hver gang vi bygger nyt, belaster vi klimaet, men vi forbruger også knappe ressourcer, fx grus og sand fra Køge Bugt. Her indtager offentligt projekter desværre førstepladsen og står for 70 % af forbruget.

    Men man kan ikke lære matematik lige før eksamen. Det kræver flid i det daglige arbejde i klasseværelset.

    Spændende projekter viser nye veje

    På Køge Fællesjord i Køges sydlige udkant eksperimenterer Tiny Varigheden med nye måder at bygge på i samarbejde med Realdania. Mere bæredygtige måder at bygge på. Nye måder at bygge mindre på. Snart fuldfører vi et kæmpe, politisk arbejde og godkender lokalplanen, og så ringer klokken ind til et travlt forår, hvor de første af 16 tinyhouses bliver bygget ved fælles hjælp.

    Vi ser de private udviklere af det kommende boligområde Ravnsborg Enge udarbejde en flot og ambitiøs bæredygtighedsstrategi. Her er der høje krav, både til områdets sociale og klimamæssige udvikling, og folkene bag lægger selv for med ekstra høje krav til de boliger, de selv vil bygge.

    Det ene er eksperimenterende byggeri, det andet er privat og kommercielt. Vores politiske opgave er at lade os inspirere, gå foran og stille krav, så det offentlige byggeri også omstiller sig. Det er ikke nok at leve op til gældende krav, når kravene løbende strammes, og når vi er en udviklingskommune, der er afhængig af hele tiden at kunne bygge til og bygge om.

    Kommunen skal sætte den nye dagsorden

    Køge Kommune er en af de største bygherrer fra Borup til Køge og fra Alketrup til Ll. Skensved. Private bygger meget. Kommunen bygger over det hele. Vi bygger daginstitutioner, plejehjem, stadion og parkeringshus. Vi skifter vinduer, gulve og efterisolerer. Hvert år investerer vi over 200 millioner kroner i vores velfærdsbygninger. Vi afsætter mange gode kræfter, både i forvaltningen og hos vores rådgivere. Det forpligter, for vores opgaver inspirerer og sætter retning for håndværkerne i området.

    Derfor er det ikke bare dét, at vi gør det. Det er også måden, vi gør det på. Derfor skal vi blive ved med at stille høje krav:

    • Bæredygtighed skal ind som afgørende parameter i kommunalt byggeri. Kravene skal føre til, at vi ser nye løsninger og måder at bygge på. Det er ikke nok, at de fører til bedre løsninger. De skal bidrage til anderledes løsninger.
    • Vi skal genbruge byggematerialer i langt højere grad for at spare knappe ressourcer og belaste miljøet mindre.
    • Vi skal bruge sociale klausuler, der anerkender vores ansvarlige håndværksvirksomheder og øge konkurrencen. Hver gang en ung står uden læreplads, taber vi som samfund og som kommune.
    • Fremtidens dygtige hænder bliver skabt i samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, offentlige investeringer og lokalt erhvervsliv. Når vi flytter vores investeringer fra fortidens løsninger til fremtidens løsninger, betyder det, at vi ruster vores unge. Det gør dem værdifulde.
    • Endelig skal vi bygge mindre og renovere mere. Vi skal bygge så lidt som muligt og så meget som nødvendigt.

    Frem mod 2030 investerer vi langt over 1.000 millioner kroner i vores bygninger. Hvordan de bliver brugt, bliver den kommune, vi bliver i fremtiden.

  • Ny vej til Stevns kan sikre mere vild natur

    I 2030 begynder anlægget af den over 600 mio. kr. dyre Stevnsvej, der skal flytte over 10.000 pendler-biler ud af Køge. Projektet gavner ikke kun de, der er nødt til at bruge Ringvejen om morgenen, men kommer til at aflaste Salbyvej, Ringstedvej, Ølbyvej, Åshøj, Lellinge og mange andre veje og landsbyer i Køge Kommune, fordi flaskehalsen på Ringvejen betyder omvejs- og smutkørsel alle mulige andre steder.

    af Jonas Bjørn Whitehorn, byrådsmedlem Køge Kommune (S)

    Hver fjerde stevnsborger arbejder nord for Køge. Stevnsvejen kan ifølge Vejdirektoratet aflaste halvdelen af pendlertrafikken mellem Stevns og Køge.

    Når behovet er så stort, er det også vigtigt, at den nye vej flytter så mange biler som overhovedet muligt. Det sker ved at lægge den nye vej til Stevns så sydligt som muligt, siger trafikanalyserne. Her gavner den store dele af Stevns Kommune.

    Men den sydligste linjeføring skærer gennem Vallø Storskov, hvor der er flagermus. Det har fået flere til at pege på, at naturen står i vejen for den bedste linjeføring.

    Det er en misforståelse. Tværtimod kan det være en fordel.

    Museumsnatur truer biodiversiteten

    Når biodiversiteten er i frit fald, skyldes det manglen på levesteder. Derfor er det mindre vigtigt at beskytte den enkelte padde, flagermus, orkidé eller hasselmus. I dag lever de på små frimærker af museumsnatur. For at vende udviklingen og standse tilbagegangen, skal vi give plads til mere og vildere natur. Det er ikke noget jeg mener, men – ifølge Biodiversitetsrådet og Danmarks fremmeste eksperter – sådan det er. Vi skal sikre nye, store, sammenhængende naturarealer, og Danmark skal have 30 % beskyttet natur i 2050.

    Ny vej til Stevns kan give mere og vildere natur

    Derfor skal vi ikke bygge den næstbedste Stevnsvej af hensyn til flagermusene. Vi skal bygge den bedste vej; og så skal vi give flagermus mere plads et andet sted. Det er også det økonomisk mest effektive. I 2018 vurderede Vejdirektoratet, at den sydlige forbindelse har en positiv samfundsværdi på over 300 mio. kr., mens den nordlige forbindelse koster et minus på 100-200 mio. kr.

    En del af Stevnsvej-projektet skal derfor være, at etablere fem gange så meget plads til naturen et andet sted. Det kan være som et bidrag til en kommende Naturpark Køge Ås eller i Stevns Kommunes Naturpark Ådalen.

    Vejen kan blive et kinderæg med tre fordele: Den billigste løsning, der flytter flest biler med den største fordel for naturen.

    Når jeg kommer tilbage efter sommerferien venter de politiske drøftelser af vejanalyserne. Det vil jeg se rigtig meget frem til.

  • Vi forsvarer F. C. Hansensvej fordi vi vil og fordi vi skal

    Et par med vindjakker og rygsække stopper op og ser ned langs facaderne i den lave sol. ”Se!”

    Det er næsten ikke til at stå for turisternes begejstring over gaderne i Køge, uanset om de kommer fra Ringsted eller Boston. Og vi elsker dem selv. Brostenene, bindingsværket, murværk fra dengang der var kram, tid og penge til at bygge. Tyndsprossede vinduer med trukket glas, hvor himlen og træerne bølger i ujævnhederne, når man går forbi på fortovet. Det er en levende kulturarv, og det er vores opgave at passe på den. Vores børn og børnebørn har også ret til at opleve den bygningskulturarv, som vores forældre og bedsteforældre tillidsfuldt har overladt til os.

    Bygningskulturarven er den afgørende og uerstattelige ingrediens i ”Danmarks hyggeligste handelsby”.

    Derfor skal vi passe på vores gamle damer. Også hende på 101 år på F. C. Hansensvej, på hjørnet af Ågade. Her ønsker en køber at rive patricier-villaen ned og erstatte den med et karakterløst typehus.

    af Jonas Bjørn Whitehorn (S), Thomas Kielgast (SF) og Niels Rolskov (Ø)

    Villaen ligger i et område, der er udpeget som bevaringsværdigt i kommuneplanen. Kommuneplan 2021 – 2033 blev enstemmigt vedtaget i byrådet 21. december 2021 og den er nem at søge frem, når man vil købe hus.

    Byrådet har pligt til at arbejde for at gennemføre kommuneplanen. Det betyder, at vi skal bruge de muligheder vi har i lovgivningen. Desværre er Venstre og Konservative ikke enige.

    Vi troede egentlig, at bygningskulturarven var noget, vi var fælles om. At hyggelige Køge ikke bare var til skåltalerne for handelslivet, men et fælles eje vi altid er klar til at forsvare.

    Der tog vi fejl.

    Vi troede også at pligterne i byrådet var noget, der bandt os sammen på tværs af politiske forskelle. Nogle gange er man nødt til at gøre noget – ikke fordi man vil, men fordi man skal.

    Der tog vi også fejl.

    Nu er det afgørende – ikke for os – men for den ældre dame på 101 år, hvor Martin Knudsen (løsgænger) og Radikale Venstre står. Står de på kulturarv og forpligtelsen til at forsvare den. Eller står de et andet sted?

  • Datacentre kan bidrage til lokal fjernvarme – men ressourcerne går tabt

    Datacentre kan bidrage til lokal fjernvarme – men ressourcerne går tabt

    Det er ressourcespild, at kun hvert tiende datacenter udnytter overskudsvarmen. Men forældede regler betyder, at kommunerne ikke kan ændre problemet.

    af Jonas Bjørn Whitehorn i Altinget.

    Forestil dig en kæmpe virksomhed. Den er velkendt og producerer mange af de varer, vi omgiver os med til daglig. Samtidig er den så stor, at den producerer ligeså meget affald som resten af kommunen tilsammen. Tonsvis af plast og pap. Daglige bjerge af metal og glas. Men virksomheden har valgt ikke at sortere affaldet.

    I stedet køres tonsvis af usorteret affald på lossepladsen. Det monumentale spild af værdifulde ressourcer ville samfundet aldrig acceptere. Men når det kommer til datacentre, accepterer vi, at enorme varmemængder går til spilde op i den blå luft uden at skabe værdi for danskerne.

    I Køge opføres snart tre store haller for en techgigant. Når datahallerne tages i drift, vil endeløse rækker af computere bruge næsten lige så meget strøm som resten af Køge Kommune tilsammen.

    Vi er afhængige af datacentre. Både når vi arbejder foran skærmen, når vi ruller ned gennem vennernes opdateringer, når vi dobbelttapper instagrambilleder, og når vi flader ud foran noget streaming derhjemme. Og det kræver energi. Klimarådet har anslået, at datacentre vil øge Danmarks elforbrug med 17 procent frem mod 2030. Elforbruget ender som varme.

    Overskudsvarme kan udnyttes

    I Køge er gaspriserne steget ligesom i resten af Danmark og i Europa.

    Alene i vinter betød prisstigningerne en ekstra udgift på cirka 100 millioner kroner i kommunen. Det løber hurtigt op, for Køge er en gaskommune med 9.000 gasfyr. Derfor er interessen for fjernvarme massiv, og frem mod 2028 bliver stort set alle med et gasfyr tilbudt fjernvarme.

    Selvom ansvaret for den strategiske energiplanlægning ligger i kommunen, omfatter de gammeldags regler ikke krav til virksomheder om at nyttiggøre overskudsvarmeJonas Bjørn Whitehorn (S)
    Byrådsmedlem, Køge Kommune

    Derfor er det også naturligt, at de store mængder varme fra det kommende datacenter sendes ind i fjernvarmesystemet og ud i radiatorerne. På den måde udnyttes energien to gange og kan erstatte varme produceret af træflis eller med yderligere elforbrug i store varmepumper.

    Og det kan lade sig gøre at udnytte overskudsvarmen. Det har man fundet løsninger på andre steder i Danmark. Forleden besøgte jeg et datacenter i Odense, hvor varmen flyttes over i fjernvarmenettet. Røde, blå og grønne rør omdanner den varme computerluft til fjernvarme.

    Men sådan ser det ikke ud til at blive i Køge. Selvom varmen fra de tre haller svarer til opvarmning af cirka 16.000 huse, planlægger ingeniørerne at lukke den direkte ud til fuglene. Det fremgår af VVM-screeningen, der netop er offentliggjort.

    Kommunen kan intet gøre. Selvom ansvaret for den strategiske energiplanlægning ligger i kommunen, omfatter de gammeldags regler ikke krav til virksomheder om at nyttiggøre overskudsvarme. Selv ikke når den når en størrelse, der kan måle sig med resten af kommunen.

    Nye datacentre er forældede om få år

    Det kommer til at ændre sig om få år. I EU har det danske parlamentsmedlem Niels Fuglsang (S) som hovedforhandler netop landet en aftale, der peger mod nye, grønne krav til datacentre. Et af kravene er tilslutning til fjernvarmesystemer, hvor de findes. Men kravene kommer for sent for de mange datacentre, der bygges netop nu.

    Det betyder, at Køge om mindre end tre år kan stå med et sort og forældet datacenter, der ikke lever op til nye, grønne krav. Selvom det ikke er bygget endnu. Selvom vi står i en energikrise. Selvom vi mangler grøn strøm og står overfor at skulle bruge et areal svarende til Odder Kommune til vedvarende energi.

    Og det er ikke kun tilfældet i Køge. Faktisk er det kun hvert tiende datacenter, der udnytter overskudsvarmen, viser tal fra datacentrenes egen brancheforening, Datacenter Industrien.

    I stedet kan datacentre skabe lokal værdi: Samarbejde med andre virksomheder om udbygning af solceller på tagene. Stille grøn og sikker overskudsvarme til rådighed for borgerne gennem fjernvarmeselskaberne.

    Men det kræver, at kommunerne får moderne rammer for energiplanlægning, så værdifuld varme ikke bare bliver smidt væk.

  • Foreslår adoption af vejkanter: Ville du smide affald ind til naboen?

    Vejkanterne i Køge Kommune flyder med affald. Og borgerne er klar til at gøre noget ved det. Det viser den kæmpe opbakning til weekendens affaldsindsamling, arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening. Nu foreslår Jonas Bjørn Whitehorn (S), Mette Wigand Bode (V) og Thomas Kielgast (SF) en permanent ordning, hvor man kan adoptere og passe på en vejkant. For hvem ville smide affald ind til naboen?

    Der flyder alt for meget affald langs vejene i Køge Kommune. Det kunne de to byrådsmedlemmer Jonas Bjørn Whitehorn (S) og Mette Wigand Bode (V) konstatere ved selvsyn, da de samlede over 200 kg affald ved Krageskoven for tre uger siden.

    Og i denne weekend går frivillige ud og samler affald i naturen og vejkanterne i Søndre Havn, Nørremarken, Lammestrup og Stubberup, Tessebølle, Boholte, Ladager, St. Salby, Højelse, Ølby, Bjæverskov, Ølsemagle og mange andre steder i kommunen.

    ”I Køge kommune finder vi os ikke i, at affald fra bilvinduerne sviner naturen til. Der er en stigende bevidsthed om at affald både er grimt og skader naturen,” konstaterer Jonas Bjørn Whitehorn, der er imponeret over, hvor mange landsbyer, der deltager i årets affaldsindsamling.

    ”Efter DAGBLADET skrev om affaldsindsamlingen i Krageskoven er vi blevet kontaktet af mange borgere, der spørger om vi kan gøre mere,” fortæller Mette Wigand Bode.

    Sammen med Thomas Kielgast (SF) tager de to politikere nu initiativ til et forslag om, at man kan adoptere en vejstrækning. Forslaget går ud på, at man samler affald efter behov og hjælper biodiversiteten på vej.

    ”Ingen ville smide affald over hækken ind til naboen, men i vejkanten er det åbenbart ok. Derfor foreslår vi, at man kan adoptere en vejstrækning i nærheden af, hvor man bor. Så passer man på den, det kan både være at samle affald og sikre biodiversitet. Og for at sende et signal til skov- og vejsvin, der kunne være fristet til at springe skraldespanden over, foreslår vi, at det bliver muligt at se, hvem der passer på vejkanten”, fortæller Mette Wigand Bode og Jonas Bjørn Whitehorn.

    Målet er, at vejstrækningerne kan vise et smukt og blomstrende eksempel og få skov- og vejsvin til at tænke sig om en ekstra gang før affaldet ryger ud af bilvinduet.

    Samtidig vil politikerne undersøge om de eksisterende ordninger, hvor foreninger samler affald kan styrkes. Det skal også give ny viden og inspiration, mener de.

    ”Vi håber også at vi kan invitere til aftener, hvor man kan lære mere om biodiversitet i vejkanten og udveksle erfaringer”, siger de.

  • Boliger for alle

    Svar til Ken Kristensen og Doris I. Stenver, Dagbladet 29. januar 2020

    Køge er i en rivende udvikling og vokser dag for dag. I de kommende år får vi 6.000 nye naboer i kommunen. De mange tilflyttere kommer for at arbejde i en kommune i vækst eller for at pendle til København. Bysbørn flytter tilbage til en balance mellem land og by og en fantastisk natur.

    Boligpolitik er at passe på velfærdssamfundet

    Vækst er fantastisk, for det gør os på mange måder rigere. Men velfærdssamfundet skal fortsat være den bærende ramme og idé for vores kommune. Velfærden i hverdagen er det vigtigste, og det er vores fælles ansvar at sikre tryghed og en retfærdig fordeling af velfærden.

    Derfor skal vi føre en aktiv boligpolitik. Den liberale opfattelse af boliger betyder, at vores byer bliver mere opdelte. Den betyder, at afstanden mellem land og by øges, den betyder at vores børn ikke mødes. Det er ikke en udvikling Køge kan være bekendt.

    En bæredygtig vækst i Køge Kommune skabes ved, at vi kommer hinanden ved på tværs af økonomiske og sociale skel. Hvis kommunen pludselig slipper tøjlerne og overlader byggeriet af nye boliger til sig selv, er det et massivt svigt overfor fællesskabet.

    Både eje og leje

    Derfor skal nye boligområder tilrettelægges så der er boliger for alle. Det betyder, at der skal være boliger både til eje og til leje. Og boliger i både den dyre og den overkommelige ende. Det sidste er ofte almene boliger.

    Det er en total misforståelse, at almene boliger skaber mennesker uden ressourcer, uden arbejde, uden uddannelse. Beskæftigelse kommer af beskæftigelse. Uddannelse kommer af uddannelse. Det er ikke noget, der sidder i fundamentet.

    Stop for almene boliger i 146 år

    Køge har ca. 30 % almene boliger. Det er en del over landsgennemsnittet. Men hvis man opfatter det som et argument for at stoppe almene boliger i de nye boligområder, har man blandet en pærevælling. For en ny almen bolig i et blandet boligområde er ikke det samme som de 50 år gamle, almene kranbyggerier. Hvis vi stoppede med at bygge almene boliger i dag, og ventede til Køge kom ned på landsgennemsnittet, ville der gå 146 år før det igen ville blive muligt at flytte ind i en lejebolig til 6.000 kr. om måneden. Det siger sig selv, at det ville sætte al udvikling i stå, både for erhverv og for mennesker.

    I de gamle boligområder er problemstillingen en helt anden. Her går Karlemoseparken foran med planer om renovering og at bryde de ensformige linjer og skabe nye, attraktive boliger og gårdfællesskaber.

    Land og by

    De mange ghettolister kan få os til at tro at uligheden i Danmark er mellem ejerformerne, og at sociale problemer hører almene boliger til. Men en analyse af det såkaldte naboskabsindeks, som Boligøkonomisk Videncenter lavede for et par år siden, viser et helt andet billede.

    Uligheden i Danmark står mellem land og by. Og vi skal passe på, det ikke får fodfæste i Køge Kommune.

    Derfor skal vi samle tøjlerne og skabe boliger for alle. Nye boligområder i Køge skal udvikles i samarbejde mellem almene og private udviklere. De gamle boligområder skal vi renovere for lavere energiudgifter og bedre indeklima. Og så skal vi fortsætte med en meget aktiv uddannelses- og beskæftigelsesindsats.