Svar til Ken Kristensen og Doris I. Stenver, Dagbladet 29. januar 2020
Køge er i en rivende udvikling og vokser dag for dag. I de kommende år får vi 6.000 nye naboer i kommunen. De mange tilflyttere kommer for at arbejde i en kommune i vækst eller for at pendle til København. Bysbørn flytter tilbage til en balance mellem land og by og en fantastisk natur.
Boligpolitik er at passe på velfærdssamfundet
Vækst er fantastisk, for det gør os på mange måder rigere. Men velfærdssamfundet skal fortsat være den bærende ramme og idé for vores kommune. Velfærden i hverdagen er det vigtigste, og det er vores fælles ansvar at sikre tryghed og en retfærdig fordeling af velfærden.
Derfor skal vi føre en aktiv boligpolitik. Den liberale opfattelse af boliger betyder, at vores byer bliver mere opdelte. Den betyder, at afstanden mellem land og by øges, den betyder at vores børn ikke mødes. Det er ikke en udvikling Køge kan være bekendt.
En bæredygtig vækst i Køge Kommune skabes ved, at vi kommer hinanden ved på tværs af økonomiske og sociale skel. Hvis kommunen pludselig slipper tøjlerne og overlader byggeriet af nye boliger til sig selv, er det et massivt svigt overfor fællesskabet.
Både eje og leje
Derfor skal nye boligområder tilrettelægges så der er boliger for alle. Det betyder, at der skal være boliger både til eje og til leje. Og boliger i både den dyre og den overkommelige ende. Det sidste er ofte almene boliger.
Det er en total misforståelse, at almene boliger skaber mennesker uden ressourcer, uden arbejde, uden uddannelse. Beskæftigelse kommer af beskæftigelse. Uddannelse kommer af uddannelse. Det er ikke noget, der sidder i fundamentet.
Stop for almene boliger i 146 år
Køge har ca. 30 % almene boliger. Det er en del over landsgennemsnittet. Men hvis man opfatter det som et argument for at stoppe almene boliger i de nye boligområder, har man blandet en pærevælling. For en ny almen bolig i et blandet boligområde er ikke det samme som de 50 år gamle, almene kranbyggerier. Hvis vi stoppede med at bygge almene boliger i dag, og ventede til Køge kom ned på landsgennemsnittet, ville der gå 146 år før det igen ville blive muligt at flytte ind i en lejebolig til 6.000 kr. om måneden. Det siger sig selv, at det ville sætte al udvikling i stå, både for erhverv og for mennesker.
I de gamle boligområder er problemstillingen en helt anden. Her går Karlemoseparken foran med planer om renovering og at bryde de ensformige linjer og skabe nye, attraktive boliger og gårdfællesskaber.
Land og by
De mange ghettolister kan få os til at tro at uligheden i Danmark er mellem ejerformerne, og at sociale problemer hører almene boliger til. Men en analyse af det såkaldte naboskabsindeks, som Boligøkonomisk Videncenter lavede for et par år siden, viser et helt andet billede.
Uligheden i Danmark står mellem land og by. Og vi skal passe på, det ikke får fodfæste i Køge Kommune.
Derfor skal vi samle tøjlerne og skabe boliger for alle. Nye boligområder i Køge skal udvikles i samarbejde mellem almene og private udviklere. De gamle boligområder skal vi renovere for lavere energiudgifter og bedre indeklima. Og så skal vi fortsætte med en meget aktiv uddannelses- og beskæftigelsesindsats.