Landsbyerne kan noget særligt. Forleden så jeg et interview med Peter Aalbæk, der vil opbygge Herfølge Bjergby med inspiration fra landsbyfællesskaberne. Jeg er selv vokset op, hvor vi var 19 elever på landsbyskolen. Jeg ved præcist, hvad han mener.
For i landsbyerne kender man hinanden, nogle gange kender familierne hinanden gennem generationer. Man opbygger stærke traditioner som fx Assendrups årlige landsbyfest, der er holdt i generationer. Eller Vedskølles byfest, der er nyere, men tegner til at blive et stærkt og ambitiøst fællesskab. Ll. Skensved er i en liga for sig med Skensved dejligst, der både er musik og fest, en kæmpe legeplads for børnene og et fællesskab for klasseindsamlinger og foreningsliv. Det gør mig stolt, når jeg hvert år ser, hvordan de lokale virksomheder bakker op om de frivillige kræfter. Og så er der Alkestrup, Borup, Gørslev og mange andre, der på hver deres måde samles og fejrer fællesskaberne.
Og med landsbyfællesskaber følger de foreninger, der med frivillige kræfter sørger for, at børnene kan gå til fodbold og sport. At børnene kan dyrke meningsfulde fællesskaber hos spejderne. At der passes på lokalhistorien. Som driver medborgerhuset.
Det skal vi bakke op om. Levende landdistrikterne er langt fra en selvfølge, og fællesskaberne kan let blive mast, når der bliver slået ud med armene. I mange år har vi i Køge arbejdet med store projekter. Det har været nødvendigt for vores ydre styrke og at bringe kommunen på forkant. Men den kamp er vundet nu, og nu kan vi igen vende os mod vores indre styrker.
Derfor skal vi værne om landsbyernes frihed og fællesskaber. Det skal være lettere at drive fritidslandbrug, have et par får og heste og få lov at bygge et læskur til dem. Vi skal blande os mindre i, hvad folk gør med deres hus og grund. Landsbygaden skal være tryggere, og derfor skal hastigheden og den tunge trafik gennem landsbyerne ned. Der skal være bedre mulighed for at tage bussen.
Og så skal mulighederne for forenings- og friluftsliv være markant bedre. Det er paradoksalt, at børnefamilier flytter på landet for at komme tæt på naturen, men ingen steder i Danmark er adgangen til natur mere begrænset, for ofte er landsbyerne omsluttet af marker, og væk er stier og læhegn.
Derfor vil Socialdemokratiet styrke landsbyerne. Vi ser på konceptet nærbusser, der med et digitalt og brugerstyret system kan bringe den kollektive trafik ud i hver enkelt landsby. Vi arbejder for friere rammer for at bygge læskure, sheltere og småhytter. Vi har nedsat hastigheden på en lang række veje og arbejder for en samlet plan, som landsbyerne kan byde ind i. Det er sket med bred politisk opbakning.
Og vi arbejder for store sammenhængende naturområder med frie rammer for friluftsliv. Hvor en ridetur ikke bare er op og ned ad vejen, men en oplevelsesrig rundtur gennem værdifuld og mangfoldig natur. Hvor aftenturen kan gå i skoven og høre uglen. Hvor luften over engene igen blafrer af sommerfugle.
Og jeg forstår godt, at Peter Aalbæk føler sig inspireret af landsbyfællesskaberne. Det gør vi også.