JONAS BJØRN WHITEHORN

  • Datacentre kan bidrage til lokal fjernvarme – men ressourcerne går tabt
    ,

    Datacentre kan bidrage til lokal fjernvarme – men ressourcerne går tabt

    Det er ressourcespild, at kun hvert tiende datacenter udnytter overskudsvarmen. Men forældede regler betyder, at kommunerne ikke kan ændre problemet.

    af Jonas Bjørn Whitehorn i Altinget.

    Forestil dig en kæmpe virksomhed. Den er velkendt og producerer mange af de varer, vi omgiver os med til daglig. Samtidig er den så stor, at den producerer ligeså meget affald som resten af kommunen tilsammen. Tonsvis af plast og pap. Daglige bjerge af metal og glas. Men virksomheden har valgt ikke at sortere affaldet.

    I stedet køres tonsvis af usorteret affald på lossepladsen. Det monumentale spild af værdifulde ressourcer ville samfundet aldrig acceptere. Men når det kommer til datacentre, accepterer vi, at enorme varmemængder går til spilde op i den blå luft uden at skabe værdi for danskerne.

    I Køge opføres snart tre store haller for en techgigant. Når datahallerne tages i drift, vil endeløse rækker af computere bruge næsten lige så meget strøm som resten af Køge Kommune tilsammen.

    Vi er afhængige af datacentre. Både når vi arbejder foran skærmen, når vi ruller ned gennem vennernes opdateringer, når vi dobbelttapper instagrambilleder, og når vi flader ud foran noget streaming derhjemme. Og det kræver energi. Klimarådet har anslået, at datacentre vil øge Danmarks elforbrug med 17 procent frem mod 2030. Elforbruget ender som varme.

    Overskudsvarme kan udnyttes

    I Køge er gaspriserne steget ligesom i resten af Danmark og i Europa.

    Alene i vinter betød prisstigningerne en ekstra udgift på cirka 100 millioner kroner i kommunen. Det løber hurtigt op, for Køge er en gaskommune med 9.000 gasfyr. Derfor er interessen for fjernvarme massiv, og frem mod 2028 bliver stort set alle med et gasfyr tilbudt fjernvarme.

    Selvom ansvaret for den strategiske energiplanlægning ligger i kommunen, omfatter de gammeldags regler ikke krav til virksomheder om at nyttiggøre overskudsvarmeJonas Bjørn Whitehorn (S)
    Byrådsmedlem, Køge Kommune

    Derfor er det også naturligt, at de store mængder varme fra det kommende datacenter sendes ind i fjernvarmesystemet og ud i radiatorerne. På den måde udnyttes energien to gange og kan erstatte varme produceret af træflis eller med yderligere elforbrug i store varmepumper.

    Og det kan lade sig gøre at udnytte overskudsvarmen. Det har man fundet løsninger på andre steder i Danmark. Forleden besøgte jeg et datacenter i Odense, hvor varmen flyttes over i fjernvarmenettet. Røde, blå og grønne rør omdanner den varme computerluft til fjernvarme.

    Men sådan ser det ikke ud til at blive i Køge. Selvom varmen fra de tre haller svarer til opvarmning af cirka 16.000 huse, planlægger ingeniørerne at lukke den direkte ud til fuglene. Det fremgår af VVM-screeningen, der netop er offentliggjort.

    Kommunen kan intet gøre. Selvom ansvaret for den strategiske energiplanlægning ligger i kommunen, omfatter de gammeldags regler ikke krav til virksomheder om at nyttiggøre overskudsvarme. Selv ikke når den når en størrelse, der kan måle sig med resten af kommunen.

    Nye datacentre er forældede om få år

    Det kommer til at ændre sig om få år. I EU har det danske parlamentsmedlem Niels Fuglsang (S) som hovedforhandler netop landet en aftale, der peger mod nye, grønne krav til datacentre. Et af kravene er tilslutning til fjernvarmesystemer, hvor de findes. Men kravene kommer for sent for de mange datacentre, der bygges netop nu.

    Det betyder, at Køge om mindre end tre år kan stå med et sort og forældet datacenter, der ikke lever op til nye, grønne krav. Selvom det ikke er bygget endnu. Selvom vi står i en energikrise. Selvom vi mangler grøn strøm og står overfor at skulle bruge et areal svarende til Odder Kommune til vedvarende energi.

    Og det er ikke kun tilfældet i Køge. Faktisk er det kun hvert tiende datacenter, der udnytter overskudsvarmen, viser tal fra datacentrenes egen brancheforening, Datacenter Industrien.

    I stedet kan datacentre skabe lokal værdi: Samarbejde med andre virksomheder om udbygning af solceller på tagene. Stille grøn og sikker overskudsvarme til rådighed for borgerne gennem fjernvarmeselskaberne.

    Men det kræver, at kommunerne får moderne rammer for energiplanlægning, så værdifuld varme ikke bare bliver smidt væk.

  • ,

    Foreslår adoption af vejkanter: Ville du smide affald ind til naboen?

    Vejkanterne i Køge Kommune flyder med affald. Og borgerne er klar til at gøre noget ved det. Det viser den kæmpe opbakning til weekendens affaldsindsamling, arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening. Nu foreslår Jonas Bjørn Whitehorn (S), Mette Wigand Bode (V) og Thomas Kielgast (SF) en permanent ordning, hvor man kan adoptere og passe på en vejkant. For hvem ville smide affald ind til naboen?

    Der flyder alt for meget affald langs vejene i Køge Kommune. Det kunne de to byrådsmedlemmer Jonas Bjørn Whitehorn (S) og Mette Wigand Bode (V) konstatere ved selvsyn, da de samlede over 200 kg affald ved Krageskoven for tre uger siden.

    Og i denne weekend går frivillige ud og samler affald i naturen og vejkanterne i Søndre Havn, Nørremarken, Lammestrup og Stubberup, Tessebølle, Boholte, Ladager, St. Salby, Højelse, Ølby, Bjæverskov, Ølsemagle og mange andre steder i kommunen.

    ”I Køge kommune finder vi os ikke i, at affald fra bilvinduerne sviner naturen til. Der er en stigende bevidsthed om at affald både er grimt og skader naturen,” konstaterer Jonas Bjørn Whitehorn, der er imponeret over, hvor mange landsbyer, der deltager i årets affaldsindsamling.

    ”Efter DAGBLADET skrev om affaldsindsamlingen i Krageskoven er vi blevet kontaktet af mange borgere, der spørger om vi kan gøre mere,” fortæller Mette Wigand Bode.

    Sammen med Thomas Kielgast (SF) tager de to politikere nu initiativ til et forslag om, at man kan adoptere en vejstrækning. Forslaget går ud på, at man samler affald efter behov og hjælper biodiversiteten på vej.

    ”Ingen ville smide affald over hækken ind til naboen, men i vejkanten er det åbenbart ok. Derfor foreslår vi, at man kan adoptere en vejstrækning i nærheden af, hvor man bor. Så passer man på den, det kan både være at samle affald og sikre biodiversitet. Og for at sende et signal til skov- og vejsvin, der kunne være fristet til at springe skraldespanden over, foreslår vi, at det bliver muligt at se, hvem der passer på vejkanten”, fortæller Mette Wigand Bode og Jonas Bjørn Whitehorn.

    Målet er, at vejstrækningerne kan vise et smukt og blomstrende eksempel og få skov- og vejsvin til at tænke sig om en ekstra gang før affaldet ryger ud af bilvinduet.

    Samtidig vil politikerne undersøge om de eksisterende ordninger, hvor foreninger samler affald kan styrkes. Det skal også give ny viden og inspiration, mener de.

    ”Vi håber også at vi kan invitere til aftener, hvor man kan lære mere om biodiversitet i vejkanten og udveksle erfaringer”, siger de.

  • Lokalplan for Køge Nord

    Tænk at bo med jævnaldrende voksne i et seniorbofællesskab, når børnene er fløjet fra reden. Et fælleslokale med palmer og spændende snakke. Et køkken, hvor maden bliver til i fællesskab og grin.

    Tænk at være fem år og vokse op i en almen boligafdeling, hvor de voksne er ude og arbejde om dagen, og kommer hjem med indkøb og historier fra kollegerne. Hvor børnene forsætter legen med vennerne fra den lokale skole eller daginstitution på legepladsen, og forvandler den til et farverigt mylder af dynejakker og hyl ved firetiden hver eftermiddag.

    Det er boligområder i balance. Og det er trygge hjem for mennesker.

    Det er blandede boligområder, hvor alle kan bo. Hvor dem, der har købt et rækkehus, bor overfor andelsforeningen med lærerparret og ved siden af sygeplejersken, der bor alment til leje. Hvor der ikke er langt til naturen, brugsen eller skole og daginstitutioner. Hvor der er en god offentlig transport, og det er trygt at lade ungerne cykle over til vennerne.

    Hvor vi møder hinanden på tværs af sociale skel. Og hvor børn stadig oplever, at alle ikke har de samme forudsætninger og tager den tolerance med sig ind i klasselokalet og ud i livet. Hvor boliger ikke bare er en boligmaskine, men en forandringskraft, der bryder den sociale arv.

    Lokalplanen for to boligområder i skovbyen i Køge Nord er præcis et skridt en den retning. Spændende, bæredygtige boliger af det københavnske boligselskab fsb og deres første i Køge. Og et område, der er udlagt til dem, der gerne vil lidt mere end et typehus.

    Det bakker Socialdemokratiet fuldt op om, og vi glæder os til at lytte til borgerne i høringsfasen.

  • ,

    Boliger for alle

    Svar til Ken Kristensen og Doris I. Stenver, Dagbladet 29. januar 2020

    Køge er i en rivende udvikling og vokser dag for dag. I de kommende år får vi 6.000 nye naboer i kommunen. De mange tilflyttere kommer for at arbejde i en kommune i vækst eller for at pendle til København. Bysbørn flytter tilbage til en balance mellem land og by og en fantastisk natur.

    Boligpolitik er at passe på velfærdssamfundet

    Vækst er fantastisk, for det gør os på mange måder rigere. Men velfærdssamfundet skal fortsat være den bærende ramme og idé for vores kommune. Velfærden i hverdagen er det vigtigste, og det er vores fælles ansvar at sikre tryghed og en retfærdig fordeling af velfærden.

    Derfor skal vi føre en aktiv boligpolitik. Den liberale opfattelse af boliger betyder, at vores byer bliver mere opdelte. Den betyder, at afstanden mellem land og by øges, den betyder at vores børn ikke mødes. Det er ikke en udvikling Køge kan være bekendt.

    En bæredygtig vækst i Køge Kommune skabes ved, at vi kommer hinanden ved på tværs af økonomiske og sociale skel. Hvis kommunen pludselig slipper tøjlerne og overlader byggeriet af nye boliger til sig selv, er det et massivt svigt overfor fællesskabet.

    Både eje og leje

    Derfor skal nye boligområder tilrettelægges så der er boliger for alle. Det betyder, at der skal være boliger både til eje og til leje. Og boliger i både den dyre og den overkommelige ende. Det sidste er ofte almene boliger.

    Det er en total misforståelse, at almene boliger skaber mennesker uden ressourcer, uden arbejde, uden uddannelse. Beskæftigelse kommer af beskæftigelse. Uddannelse kommer af uddannelse. Det er ikke noget, der sidder i fundamentet.

    Stop for almene boliger i 146 år

    Køge har ca. 30 % almene boliger. Det er en del over landsgennemsnittet. Men hvis man opfatter det som et argument for at stoppe almene boliger i de nye boligområder, har man blandet en pærevælling. For en ny almen bolig i et blandet boligområde er ikke det samme som de 50 år gamle, almene kranbyggerier. Hvis vi stoppede med at bygge almene boliger i dag, og ventede til Køge kom ned på landsgennemsnittet, ville der gå 146 år før det igen ville blive muligt at flytte ind i en lejebolig til 6.000 kr. om måneden. Det siger sig selv, at det ville sætte al udvikling i stå, både for erhverv og for mennesker.

    I de gamle boligområder er problemstillingen en helt anden. Her går Karlemoseparken foran med planer om renovering og at bryde de ensformige linjer og skabe nye, attraktive boliger og gårdfællesskaber.

    Land og by

    De mange ghettolister kan få os til at tro at uligheden i Danmark er mellem ejerformerne, og at sociale problemer hører almene boliger til. Men en analyse af det såkaldte naboskabsindeks, som Boligøkonomisk Videncenter lavede for et par år siden, viser et helt andet billede.

    Uligheden i Danmark står mellem land og by. Og vi skal passe på, det ikke får fodfæste i Køge Kommune.

    Derfor skal vi samle tøjlerne og skabe boliger for alle. Nye boligområder i Køge skal udvikles i samarbejde mellem almene og private udviklere. De gamle boligområder skal vi renovere for lavere energiudgifter og bedre indeklima. Og så skal vi fortsætte med en meget aktiv uddannelses- og beskæftigelsesindsats.