Det er blevet alt for let at gemme sig bag naturhensyn, når vedvarende energiprojekter skal bremses. Vi ser
det over hele landet: Først erklærer man sig som stor tilhænger af den grønne omstilling, for straks derefter at argumentere imod konkrete projekter med henvisning til påståede naturhensyn.
Af Jonas Bjørn Whitehorn (S), Thomas Kielgast (SF) og Frederik Roland Sandby, Klimabevægelsen
Naturbekymring eller bekvem undskyldning
Men lad os være ærlige: Ofte handler modstanden mere om ikke-i-min-baghave (NIMBY) end reel bekymring for naturen. For mens vindmøller og solceller møder massiv modstand, hører vi sjældent samme højlydte protester mod de hundredetusindvis af hektar intensivt dyrket landbrugsjord, der i dag er den
største trussel mod biodiversiteten.
Med den grønne trepart har vi nu en historisk mulighed for at tænke natur og energi sammen. Alene i Køge
Kommune skal vi udpege mindst 2.500 hektar til beskyttet natur – 20 % af vores areal. Det handler om at sikre både vores egen og de kommende generationers fremtid.
Tænketanken Concito har dokumenteret, at investeringer i natur giver tredobbelt afkast gennem rent drikkevand, CO2-lagring og øget livskvalitet. Det samme gælder investeringer i vedvarende energi. Men hver gang vi udskyder klimahandling, vokser regningen til vores børn. Vores skødesløshed efterlader
arvestykkerne med ridser og skår.
Luftige løfter holder ikke
Kritikere af VE-projekter kommer sjældent med reelle alternativer. I stedet får vi luftige henvisninger til
fremtidige teknologier eller forslag om at “finde andre placeringer”. Først lidt ude på havet, så lidt længere
ude på havet, så lidt længere-længere ude på havet. Det er ikke ansvarligt. Klimakrisen venter ikke på, at vi
finder den perfekte løsning, der ikke generer nogen.
Det kræver selvfølgelig omtanke at placere vindmøller og solceller. Men vi står i en brændende klimakrise og et igangværende naturkollaps. Så er svaret ikke så svært. Særligt ikke når alternativet er at fortsætte
vores afhængighed af fossil energi, hvor klimaforandringerne udgør en langt større trussel mod naturen.
Det skylder vi
Det er paradoksalt, at modstand mod vedvarende energi gemmer sig bag naturhensyn. For hver vindmølle
der bremses, hver solcellepark der droppes, fortsætter vi med at grave efter olie og gas og udlede klimagasser. Det er ikke vindmøllefundamenter, der er frøernes værste fjende. Det er manglen på stor og vild natur.
Derfor skal vi både have mere beskyttet natur og mere vedvarende energi. Ikke fordi det er let, men fordi vi skylder vores børn og børnebørn mere.