Mange har vænnet sig til at spare på energien. Både for pengenes og klimaets skyld. Vi ved, det er vigtigt for vores klimamål.
Men faktisk står vores bygninger for 40 % af klimabelastningen. Produktion af materialer til et nyt hus udleder massive mængder CO2, når der bliver støbt beton, brændt mursten og trukket aluminium. I Danmark er der fra 2023 indført krav til bygningers udledninger, og kravene er skruet sådan sammen, at byggeriet har tid til at omstille sig frem mod 2030.
Af Thomas Kielgast og Jonas Bjørn Whitehorn, byrådsmedlemmer for hhv. SF og Socialdemokratiet
Hver gang vi bygger nyt, belaster vi klimaet, men vi forbruger også knappe ressourcer, fx grus og sand fra Køge Bugt. Her indtager offentligt projekter desværre førstepladsen og står for 70 % af forbruget.
Men man kan ikke lære matematik lige før eksamen. Det kræver flid i det daglige arbejde i klasseværelset.
Spændende projekter viser nye veje
På Køge Fællesjord i Køges sydlige udkant eksperimenterer Tiny Varigheden med nye måder at bygge på i samarbejde med Realdania. Mere bæredygtige måder at bygge på. Nye måder at bygge mindre på. Snart fuldfører vi et kæmpe, politisk arbejde og godkender lokalplanen, og så ringer klokken ind til et travlt forår, hvor de første af 16 tinyhouses bliver bygget ved fælles hjælp.
Vi ser de private udviklere af det kommende boligområde Ravnsborg Enge udarbejde en flot og ambitiøs bæredygtighedsstrategi. Her er der høje krav, både til områdets sociale og klimamæssige udvikling, og folkene bag lægger selv for med ekstra høje krav til de boliger, de selv vil bygge.
Det ene er eksperimenterende byggeri, det andet er privat og kommercielt. Vores politiske opgave er at lade os inspirere, gå foran og stille krav, så det offentlige byggeri også omstiller sig. Det er ikke nok at leve op til gældende krav, når kravene løbende strammes, og når vi er en udviklingskommune, der er afhængig af hele tiden at kunne bygge til og bygge om.
Kommunen skal sætte den nye dagsorden
Køge Kommune er en af de største bygherrer fra Borup til Køge og fra Alketrup til Ll. Skensved. Private bygger meget. Kommunen bygger over det hele. Vi bygger daginstitutioner, plejehjem, stadion og parkeringshus. Vi skifter vinduer, gulve og efterisolerer. Hvert år investerer vi over 200 millioner kroner i vores velfærdsbygninger. Vi afsætter mange gode kræfter, både i forvaltningen og hos vores rådgivere. Det forpligter, for vores opgaver inspirerer og sætter retning for håndværkerne i området.
Derfor er det ikke bare dét, at vi gør det. Det er også måden, vi gør det på. Derfor skal vi blive ved med at stille høje krav:
- Bæredygtighed skal ind som afgørende parameter i kommunalt byggeri. Kravene skal føre til, at vi ser nye løsninger og måder at bygge på. Det er ikke nok, at de fører til bedre løsninger. De skal bidrage til anderledes løsninger.
- Vi skal genbruge byggematerialer i langt højere grad for at spare knappe ressourcer og belaste miljøet mindre.
- Vi skal bruge sociale klausuler, der anerkender vores ansvarlige håndværksvirksomheder og øge konkurrencen. Hver gang en ung står uden læreplads, taber vi som samfund og som kommune.
- Fremtidens dygtige hænder bliver skabt i samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, offentlige investeringer og lokalt erhvervsliv. Når vi flytter vores investeringer fra fortidens løsninger til fremtidens løsninger, betyder det, at vi ruster vores unge. Det gør dem værdifulde.
- Endelig skal vi bygge mindre og renovere mere. Vi skal bygge så lidt som muligt og så meget som nødvendigt.
Frem mod 2030 investerer vi langt over 1.000 millioner kroner i vores bygninger. Hvordan de bliver brugt, bliver den kommune, vi bliver i fremtiden.