Kære Jess
Den 13. august 2004 sendte daværende Roskilde Amt campingtilladelsen til Corona Camping. Dengang var man stadig ”Des”, og tilladelsen indleder, at det er ”…besluttet, at meddele Dem tilladelse til 100 campingenheder…”, og fortsætter ”som vilkår for tilladelsen … at vintercampering højest må omfatte 20 campingenheder”. Vintercampering må højest udgøre 10-15 dage i perioden fra 1. november til 1. april, fremgår det af bilag.
De regler gælder i hele Danmark, og fremgår af bekendtgørelsen ”Campingreglementet”, der temmelig detaljeret beskriver, hvad det vil sige, at drive en campingplads.
Corona Camping er en virksomhed, der har tilladelse til at drive et feriested og ikke et botilbud. Den tilladelse er på trods af stadfæstet påbud blevet overtrådt og bliver det stadig. Derfor har udvalget som et første – lille – skridt inddraget tilladelsen til vintercampering.
Jeg har været på Corona Camping flere gange. Da udvalget skulle drøfte sagen første gang, tog jeg ud og fik en lang snak med Michael og Susanne i deres stue, hvor jeg lyttede med begge ører. Jeg kan godt lide at sætte mig ordentligt ind i de ting, jeg skal træffe beslutning om.
Det sker sjældent, men det sker, at virksomheder ikke overholder de tilladelser, de skal. Det særlige her er, at en gruppe mennesker er i klemme, og det kan jeg mærke, du også bliver påvirket af. Når man vælger at bosætte sig ulovligt på en campingplads, bringer man sig i en meget udsat boligsituation.
Jeg oplever, at mange i debatten tager udgangspunkt i, at det er allerførste gang, vi som samfund skal finde ud af, hvad vi skal tilbyde de svageste i samfundet. Og her er der åbenbart nogle, der tænker, at en campingplads er oplagt.
Jeg synes ikke en campingplads er en oplagt bolig til de svageste i samfundet. Vi har lejelovgivning, almene boliger, boligsocial anvisning, midlertidige botilbud og permanente botilbud, og vi har herberger. De spiller hver især en rolle i et samfund, der alt for ofte skal tage stilling til, hvor de svageste i samfundet skal bo. Som skal sikre ordentlige vilkår. Og som afløste fattiggårdene.
Jeg har set, og er også blevet bedt om at forholde mig til Konservatives kritik af beslutningen om at inddrage tilladelsen til vintercampering. Jeg synes, 1) det er dårlig stil at tage afstand fra en beslutning, man ikke har stemt imod. Jeg synes, 2) Konservative skylder at fremlægge, hvad de selv foreslår.
For når det er så vigtig en sag, skal der spilles lidt mere rent på klaveret. Hvis man er imod noget, stemmer man imod. Og er man imod, spiller klaveret sådan, at man fremsætter sit eget forslag.
Det skylder Konservative ikke mig, men det skylder de beboerne. Jeg håber det er noget konkret, og ikke bare varm luft i en valgballon af ”lovligt og medmenneskeligt”. Det svigt har beboerne fået alt for meget af. Men så kender jeg det gamle, ansvarlige, socialkonservative parti dårligt.
Gav jeg Corona Campings advokat en hård medfart, da jeg siger at han svigter beboerne? Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, man kan forvente, at en advokat, der har foretræde for et politisk udvalg, kan svare på, hvordan det skal kunne lade sig gøre at lægge 20 helårsboliger i landzone. Et forslag, han selv kom med. Det var dét, udvalget forventede et svar på. Som jeg hørte det, var det noget med dispensationer og lovændringer – som for mig er lidt det samme som at sige ”ikke lovligt”.
Hvad skal der ske nu? Journalisterne spørger, hvad vil kommunen gøre. Jeg spørger, hvad vil ejerne af Corona Camping gøre. Susanne Farnø siger i TV2 Kosmopol, at der skal være en plan for hver enkelt beboer. Det synes jeg er en god idé. Det håber jeg, hun vil hjælpe dem med.
For det er ikke ”kommunen, der sætter beboerne på gaden”. Det er ejerne af campingpladsen, der må gå fra vogn til vogn og sige, at den skal være væk 1. november. Det gør mig ærgerlig og ked af det, når en opskræmt beboer i TV2 Kosmopol fortæller, at hun lige er kommet til Corona Camping for tre uger siden. Det er jo ikke kommunen, der skal ”sætte hende på gaden”. Det er campingpladsen, der skal sige, at her kan hun ikke bosætte sig.
Jeg tør godt love, at beboerne på Corona Camping får præcis den samme hjælp efter behov, som resten af borgerne i Køge Kommune. Udgangspunktet er, at man selv finder en bolig. Mange er kommet hertil fra andre kommuner, så søgefeltet er nok ret bredt. Har man særlige udfordringer, har kommunen både en boligsocial akutliste og botilbud.
Til sidst vil jeg sige, at jeg synes det er godt, vi har en socialpolitisk og boligpolitisk debat. Jeg ønsker mig, at der bliver sagt lidt flere rigtige ting, og lidt færre ting, man tror uden at have undersøgt det. Det er også bedre stil at stille spørgsmål, end at lave stråmænd – altså at skyde andre ting i skoene, som de ikke har sagt.
Og til beboerne på Corona Camping: Det er tid at søge væk.