Langt de fleste danskere ønsker at eje sin bolig. Stauningregeringen åbnede de billige statslån i 1938 og skabte dermed parcelhuset som en bred boligform. Nu blev Parcelhuset tilgængeligt for stort set alle og vandt frem både geografisk og socialt. Masser af danske familier blev revet ud af bolighajernes kløer og kom under eget tag. Herefter fulgte lejerbeskyttelsen og saneringen af de usunde baggårdsboliger op gennem 1900-tallet. For Socialdemokratiet er boligpolitik lig med sunde og trygge boliger, der er tilgængelige for et bredt udsnit af danskerne. Det er lig med boligområder, hvor vi bor sammen på tværs af sociale og økonomiske skel.
Af Jonas Bjørn Whitehorn, byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Svar på https://www.sn.dk/art6149635/koege-kommune/debat/en-vej-til-en-bedre-fremtid-for-koege-kommune/
Venstre i Køge har også en boligpolitik. Den hører vi ind i mellem om på Dagbladets debatsider. Senest med påstanden om, at der er 10 % færre ejerboliger i Køge end landsgennemsnittet. Og 10 % flere lejeboliger.
Det er ikke korrekt. Der er faktisk færre lejeboliger i Køge end landsgennemsnittet. I 2024 udgjorde lejeboliger 47 % i Køge mod 52 % på landsplan. Det fremgår af data fra Danmarks Statistik. Forskellen på 5 %-point har været der siden 2010.
Jeg synes sådan set det er en uinteressant iagttagelse, for Køge er hverken Karise eller København. Så et gennemsnit interesserer mig ikke så meget.
Men Venstres debatindlæg fortsætter lejer-bashingen. Desværre uden at fakta får en mere fremtrædende stilling. For eksempel lyder det, at et stort problem med lejeboliger er, at de ikke betaler grundskyld. Det tror jeg man kan sige, at Skattestyrelsen oplever helt anderledes. Lejeboliger betaler grundskyld til kommunen. Det fremgik også af bilagene til byrådets budgetforhandlinger for en måned siden.
Men det største problem for Venstre i Køge er, at lejerne kan søge boligstøtte. Den gives til mennesker med lave indkomster for at sikre, at man trods alt har et sted at bo. Et fundamentalt princip i et velfærdssamfund. Med forbehold for, at det næsten er umuligt at sammenligne boligøkonomien på tværs af ejerformer, så vurderer boligøkonomer, at ejerboliger i mange år har været den mest støttede boligform i Danmark. Det er ikke bare sket med rentefradraget, men også med fastfrysning og rabat på ejendomsværdiskat, med håndværkerfradrag og mange andre initiativer. Milliarder har flyttet hænder, og eksperterne i AE-rådet beskriver det som den største omfordeling i moderne tid. Mange boligejere tjener mere på at låse døren op om eftermiddagen end på at gå på arbejde.
Lejerne er taberne, og det er hårdt at se Venstres fuldstændig umotiverede angreb. Hvordan det skulle være ”En vej til en bedre fremtid i Køge Kommune”, begriber jeg ikke.
Der er rigtige udfordringer, vi skal arbejde med
I stedet for at male et pseudoliberalt skønbillede, hvor halvdelen af boligerne i Køge falder udenfor rammen, er det tilstrækkeligt at se ned på vores skosnuder for at se udfordringerne lige foran os.
Vi skal bygge tættere, renovere mere og rive mindre ned. Vi skal stoppe med at bygge boligområder til biler og stå fast på, at boligområder er til mennesker. Ellers har vi ikke en chance for nå vores klimamål. Byvæksten ud i det åbne land skal bremse op for at sikre arealer til natur, grundvand, klimatilpasning og jordbrug. I stedet for at bygge nye parcelhuse af ringe kvalitet, skal vi sikre attraktive seniorboliger for voksne med frafløjne børn. Det frigør nemlig de gode huse til børnefamilierne. Og derfor arbejder vi på en omfattende bevaringsstrategi, som et enigt byråd stod bag i 2023. Og vi arbejder mod en kommuneplan, der markerer et grønt og markant skift i arealanvendelsen.
Vi skal sikre, at der er boliger i alle prislejer og især de allerbilligste boliger. På det seneste har vi set helt vilde huslejestigninger i nogle af vores almene boligafdelinger. Selvfølgelig skal almene boligafdelinger renovere for at sikre sunde og trygge boliger. Selvfølgelig respekterer vi beboerdemokratiet. Men huslejestigninger på 30 % peger på fundamentale udfordringer, som vi skal have på bordet.
Vi skal udvikle nye boligformer som for eksempel tinyhouses, hvor sunde og klimavenlige småhuse bliver bygget i stærke fællesskaber.
Vi skal sikre livet i vores landsbyer. Derfor har vi besluttet en trafiksikkerhedsplan, der endelig åbner for 40 km/t i landsbyerne i stedet for 60 og 80, som er tilfældet i dag. Det vil skabe bedre trivsel og forhåbentlig, at børnene må lege udenfor igen.
Går Venstres ”vej til en bedre fremtid i Køge” tværs over halvdelen af vores boliger? Det håber jeg ikke. Jeg ønsker at fortsætte en fornuftig, rummelig og fremsynet boligpolitik, som kommer mange til gavn, og som de fleste nok er grundlæggende enige i.