Når vi står ved Køge Bugt og ser solen glimte i de blå bølger, og har Stevns Klint i det fjerne, føles det som noget af den smukkeste natur, Danmark har at byde på.
Men i virkeligheden ser vi ikke den blå himmel, der spejler sig i det salte vand. For at se havnaturen, må vi bryde overfladen. Og der er virkeligheden en anden. Stigende mængder fedtemøg gør det engang klare vand gulbrunt og grumset. Fiskene forsvinder. Ørkenen spreder sig på bunden.
Af MF Astrid Krag, borgmester Marie Stærke og klimapolitisk netværkskoordinator, byrådsmedlem Jonas Bjørn Whitehorn, Socialdemokratiet
Da de syv medlemmer af ”den grønne trepart” satte sig til forhandlingsbordet, var opgaven at nå til enighed om en CO2-afgift på landbruget, så også landbruget når i mål med klimareduktionerne. Men under Henrik Dam Kristensens (S) og Sophie Løhdes (V) ledelse, nåede treparten et langt mere ambitiøst resultat.
Naturen forener os. Det har stået centralt for Socialdemokratiet, siden den socialdemokratiske statsminister Stauning indførte den første naturfredningslov i 1937 og den frie og lige adgang til naturen i 1941. To ting, der er gået lige i hjertet på danskerne. Resultatet af den grønne trepart er lige så historisk, og vil forandre det danske landskab over de kommende 10 år.
Trepartens flotte resultater er:
- 250.000 ha ny skov og 100.000 ha urørt skov
- Bindende reduktioner af kvælstof til åer og kyster
- Bindende klimareduktioner på mindst 1,8 tons
- En høj og ensartet CO2-afgift på tværs af industri, transport og landbrug
- En statslig arealfond på 40 mia. kr. og partnerskab med Novo Nordisk Fonden
Vi vil gerne rose parterne, for at have lænet sig mod hinanden. Det er så vigtigt; der er brug for handling, og trepartsaftalen sikrer både handling og opfølgning. Det giver både landbruget og danskerne en fast og tryg ramme.
I Køge Kommune har vi set den samme udfordring som regeringen: det er nødvendigt med mere natur for at øge klima og miljø, for at redde biodiversiteten og for at skabe flere oplevelser for børn og voksne i en vildere natur. Derfor har et samlet byråd valgt at arbejde med en ambitiøs strategi for vores arealer, hvor natur, grundvandsbeskyttelse og vedvarende energi skal have mere plads. Socialdemokratiet har foreslået en Køge Naturfond, der skal stå i spidsen for arbejdet, og som vi håber at realisere. En statslig arealfond på 40 mia. kr. vil være et kæmpe rygstød til en sådan naturfond sammen med Klimaskovfonden og Den danske Naturfond. Arbejdet, mener vi, skal forankres lokalt på tværs af foreninger, lodsejere og erhvervsliv.
Ifølge aftalen skal der allerede i 2025 fremlægges en arealomlægningsplan. Det er ikke ligegyldigt, hvor der kommer ny skov og ny natur. Og alle danskere skal have adgang til fede naturoplevelser. Derfor giver den grønne trepart kommunerne en vigtig opgave med at planlægge og prioritere ændringerne i landskabet. Professor Carsten Rahbek og hans forskerteam har i en dugfrisk rapport regnet sig frem til, hvordan vi bedst får mere, bedre og større natur i Danmark. Afsættet er det samme: at øge natur og biodiversitet og reducere udledninger af klimagasser og kvælstof. Det giver et solidt udgangspunkt for kommunernes planlægning.
Nu har den grønne trepart brudt den engang så hårde overflade mellem klima og miljø på den ene side, og levende landerhverv på den anden. Aftalen lægger op til en helt ny landmandsrolle som arealforvalter.
Det er ægte historisk. Det er nødvendigt. Og det glæder vi os til at være med til at virkeliggøre.