Kategori: Ordførertale

Bygværker. Det lyder kedeligt og knap nok kommunalt. Så er broer mere spændende.

Begge dele er afgørende for at vores infrastruktur fungerer. Især på landet. At landmænd kan komme ud til markerne med store maskiner og tunge læs. At vi kan få leveret byggematerialer. Vi har haltet bagefter, og nogle broer er blevet nedklassificeret. Det betyder at tunge maskiner skal tage en omvej.

Hovedformålet er, at broer og bygværker fungerer. Men ikke det eneste.

Mange af de her steder er anonyme konstruktioner under vejen. Men ikke alle. Nogle bærer en vigtig kulturarv. De viser gamle hovedveje. Smukt håndværk. En bygningskultur, der også er Køges kultur. Fortællingen om åer og bække, som vi skal over. Gamle vadesteder.

Et eksempel er der hvor Skovbakkevej skal over Slimminge Å. Det er ikke der, hvor folk kommer mest. Men den bro, der er der nu er fra 1920 og der er stadig rester af det fine smedearbejde. Det ville være synd om det blev erstattet af et moderne, gråt autoværn i metermål.

Et lignende sted er på Bakkeledet, hvor vejen krydser Køge Å ved Gl. Lellingegård. Her er det lykkedes forvaltningen at renovere det gamle rød-hvide autoværn smukt.

Det håber vi også kan lade sig gøre med denne yderligere investering på 6 mio. kr. Så vi bevarer og bygger videre på vores kulturhistorie.

I dag er det den danske world overshoot day. Hvis alle på jorden levede som danskerne, var jordens ressourcer opbrugt for i år.

Alle mursten, alt glas, al cement, al isolering, olie, gas, vand og træ.

Professor Katherine Richardson siger det meget præcist: Vi bruger alt for meget, og vi smider alt for meget væk.

Vi mærker det helt konkret: hvorfor er halvdelen af Køge Ås gravet væk? Hvorfor suger vi stadig grus og sand i Køge Bugt? Fordi vi giver den gas.

Byggeriet er en af vores største CO2-syndere. En tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra byggeriet.

Et nybygget hus udleder dobbelt så meget CO2 i sin levetid, som et hus, der bliver renoveret. Det viser en Rambøll-rapport fra 2020 for Bygherreforeningen. Renovering udleder halvt så meget CO2, og koster en tredjedel.

Vi kan ikke fortsætte med at bruge så meget energi. Vi kan ikke fortsætte med at belaste klimaet. Vi kan ikke trække på ressourcer og råstoffer på den måde.

Kære venner: det er 28. marts, og vores konto er tom.

Hvis man vil tale om klimakrise. Hvis man vil tale om biodiversitetskrise. Så må man også tale om, hvad det er for en livsstil, der er baggrunden. ”Vi bruger alt for meget, og vi smider alt for meget væk”.

Derfor har EU-kommissionen lanceret en renoveringsbølge over Europa. Ikke en nedrivningsbølge. Ikke en typehusbølge. Ikke en bølge af knust bygningskulturarv.

Huset på FC Hansensvej handler om en tid, hvor man kunne bygge huse, der ikke længere kan bygges. Om en begejstring for smukke huse og godt håndværk.

Bevægelsen Bedre Byggeskik. Mange huse bryster sig af titlen. Få fortjener den som F. C. Hansensvej 2

Huset på FC Hansensvej handler om arbejdere, der skabte så store værdier, at det kunne lade sig gøre at bygge husene i Ågadekvarteret, mens de nok selv boede mere beskedent.

Huset på FC Hansensvej handler om naboerne, om det kvarter, de elsker og de meget store værdier, de har købt sig ind i. Realdania har dokumenteret at bevaringsværdige kvarterer har 20 % ekstra på ejendomsværdien. Værdier der kan blive tabt, hvis kvarterets særlige karakter forsvinder.

Huset på FC Hansensvej handler om at mennesker i Køge i generationer har passet godt på byen og at den ser godt ud. En gåtur i Køge er en gåtur i en levende historie. Vi er Danmarks hyggeligste handelsby. Vi er ægte og autentiske.

Det er værd at forsvare. Socialdemokratiet ønsker at bevare Køge Kommunes bygningskulturarv og bakker derfor varmt op om indstillingen om at bevare den.

Skulle det ikke kunne lade sig gøre at bevare den ældre dame på F. C. Hansensvej, støtter vi forslaget om at Klima- og planudvalget får til opgave at sikre bygningskulturarven bedre, så vi ikke står i lignende situation igen.

Køge Kommune er en gaskommune. Det kan være lidt svært at huske lige nu – men det har faktisk betydet nem og billig varme i mange, mange år. Men desværre også sort varme.

Fremtiden derimod – er grøn. Om 8 år skal danskernes opvarmning være stort set CO2-neutral.

Allerede da Folketinget i 2020 satte 70 % – målet og Klimarådet foreslog CO2-afgiften, stod det klart at sort energi ville blive dyr energi.

Den udvikling har energikrisen forstærket. Nu er der er tal, der peger på at borgerne i Køge Kommune skal betale 750 mio. kr. ekstra i varmeregning. Et astronomisk beløb. Nu ved vi, at grøn energi er sikker energi.

Derfor var det fremsynet, da Køge Kommune i 2013 fik lagt de første fjernvarmerør. Det kan vi nu bygge videre på.

For fjernvarme er fremtidens grønne varme. Det er her vi kan udnytte overskudsvarme fra industrien og datacentre. Her kan vi lagre varmen, når den billig. Det kan vi ikke i varmepumpen bag huset.

Og udfordringerne har også vist, at borgerne i Køge Kommune står sammen. I Vemmedrup, Bjæverskov og Ejby er borgerne ved at finde sammen i andels-fællesskaber for at få billig, grøn varme. Frivillige kræfter går forrest. Det er vores grønne helte.

Varmeplanlægningen er strøget øverst på den grønne dagsorden. I dag tager vi ikke det første skridt – men endnu et skridt. For vejen frem er energibesparelser og ny grøn varme med fjernvarme og varmepumper. For at det lykkes, kræver det en plan. Den varmeplan har vi nu udarbejdet og sender i høring.

Energiprisernes himmelflugt gør det svært at være dansker lige nu. Uanset om man bruger strøm, naturgas eller træpiller, ser man ind i en svær vinter.

De stigende priser har allerede ramt hårdt. Mange står med ekstraregninger; og som politikere føler vi en stærk trang til at hjælpe. Det er naturligt. Vi vil holde hånden under samfundet, når krisen rammer, på samme måde som vi lærte under corona. Det gælder om at hjælpe igennem krisen, så vi hurtigt kommer ovenpå igen.

Men energikrisen er anderledes. De stigende priser på strøm og gas betyder ikke at markedet er gået i stykker. De er ikke en boble af spekulation. De er det klare tegn på, at markedet virker. For de stigende priser skyldes at udbuddet er mindre end efterspørgslen. Hvis vi i dag brugte 3,5 mio kr. på at købe ny energi, ville prisen alt andet lige stige med mindst 3,5 mio. kr. for alle andre. For der er kun den samme energi at købe.

Vi kan ikke købe mere strøm end der er. Så slukker lyset.

Og vi kan ikke købe mere gas, end der er. Så stopper gassen.

Det rigtige svar på lang sigt er at producere mere grøn og klimavenlig energi. Det rigtige svar på kort sigt er at bruge markant mindre af den. Vi skal spare på energien. Det kan vi gøre allerede i aften.

Det forkerte svar er at støtte et fortsat højt energiforbrug med offentlige penge. Så gør vi mere skade end gavn. Så er vi med til at forstærke manglen på strøm og gas, og vi er med til at drive priserne op. Det gør intet godt ude i husene og på gårdene. Det rammer socialt skævt. I stedet skal det offentlige gå forrest.

Derfor skal vi slå en streg i sandet. Der var i går og der er i morgen.

I dag rækker vi en hjælpsom hånd med 3,5 mio. kr. til de selvejende institutioner og haller, der blev ramt af prisstigninger uden ret mange muligheder for at afbøde dem. Vi tilbyder et bidrag til energiudgifter, der allerede er afholdt.

Vi tager et ansvar for fællesskabets penge. Og derfor glæder det mig at mange institutioner og haller allerede har sat store energibesparelser i værk. Dem skal vi hylde, for de arbejder både for sig selv og for fællesskabet. Og derfor er det også fair, at vi stiller det modkrav, at nu følger institutionerne det offentlige.

Og hvad betyder det? Jo: Regeringen har med energistyrelsen i ryggen anbefalet fire virkemidler:

• Vi skal sætte temperaturen ned til 19 grader
• Vi skal slukke unødvendig belysning
• Vi skal vente med at tænde for varmen
• Og vi skal give vores medarbejdere mulighed for at bidrage med yderligere idéer til energibesparelser.

Det leverer vi naturligvis på. Og beder vi også institutioner og haller om at levere på. 

Tænk at bo med jævnaldrende voksne i et seniorbofællesskab, når børnene er fløjet fra reden. Et fælleslokale med palmer og spændende snakke. Et køkken, hvor maden bliver til i fællesskab og grin.

Tænk at være fem år og vokse op i en almen boligafdeling, hvor de voksne er ude og arbejde om dagen, og kommer hjem med indkøb og historier fra kollegerne. Hvor børnene forsætter legen med vennerne fra den lokale skole eller daginstitution på legepladsen, og forvandler den til et farverigt mylder af dynejakker og hyl ved firetiden hver eftermiddag.

Det er boligområder i balance. Og det er trygge hjem for mennesker.

Det er blandede boligområder, hvor alle kan bo. Hvor dem, der har købt et rækkehus, bor overfor andelsforeningen med lærerparret og ved siden af sygeplejersken, der bor alment til leje. Hvor der ikke er langt til naturen, brugsen eller skole og daginstitutioner. Hvor der er en god offentlig transport, og det er trygt at lade ungerne cykle over til vennerne.

Hvor vi møder hinanden på tværs af sociale skel. Og hvor børn stadig oplever, at alle ikke har de samme forudsætninger og tager den tolerance med sig ind i klasselokalet og ud i livet. Hvor boliger ikke bare er en boligmaskine, men en forandringskraft, der bryder den sociale arv.

Lokalplanen for to boligområder i skovbyen i Køge Nord er præcis et skridt en den retning. Spændende, bæredygtige boliger af det københavnske boligselskab fsb og deres første i Køge. Og et område, der er udlagt til dem, der gerne vil lidt mere end et typehus.

Det bakker Socialdemokratiet fuldt op om, og vi glæder os til at lytte til borgerne i høringsfasen.