Kategori: Dagbladet Køge

Et par med vindjakker og rygsække stopper op og ser ned langs facaderne i den lave sol. ”Se!”

Det er næsten ikke til at stå for turisternes begejstring over gaderne i Køge, uanset om de kommer fra Ringsted eller Boston. Og vi elsker dem selv. Brostenene, bindingsværket, murværk fra dengang der var kram, tid og penge til at bygge. Tyndsprossede vinduer med trukket glas, hvor himlen og træerne bølger i ujævnhederne, når man går forbi på fortovet. Det er en levende kulturarv, og det er vores opgave at passe på den. Vores børn og børnebørn har også ret til at opleve den bygningskulturarv, som vores forældre og bedsteforældre tillidsfuldt har overladt til os.

Bygningskulturarven er den afgørende og uerstattelige ingrediens i ”Danmarks hyggeligste handelsby”.

Derfor skal vi passe på vores gamle damer. Også hende på 101 år på F. C. Hansensvej, på hjørnet af Ågade. Her ønsker en køber at rive patricier-villaen ned og erstatte den med et karakterløst typehus.

af Jonas Bjørn Whitehorn (S), Thomas Kielgast (SF) og Niels Rolskov (Ø)

Villaen ligger i et område, der er udpeget som bevaringsværdigt i kommuneplanen. Kommuneplan 2021 – 2033 blev enstemmigt vedtaget i byrådet 21. december 2021 og den er nem at søge frem, når man vil købe hus.

Byrådet har pligt til at arbejde for at gennemføre kommuneplanen. Det betyder, at vi skal bruge de muligheder vi har i lovgivningen. Desværre er Venstre og Konservative ikke enige.

Vi troede egentlig, at bygningskulturarven var noget, vi var fælles om. At hyggelige Køge ikke bare var til skåltalerne for handelslivet, men et fælles eje vi altid er klar til at forsvare.

Der tog vi fejl.

Vi troede også at pligterne i byrådet var noget, der bandt os sammen på tværs af politiske forskelle. Nogle gange er man nødt til at gøre noget – ikke fordi man vil, men fordi man skal.

Der tog vi også fejl.

Nu er det afgørende – ikke for os – men for den ældre dame på 101 år, hvor Martin Knudsen (løsgænger) og Radikale Venstre står. Står de på kulturarv og forpligtelsen til at forsvare den. Eller står de et andet sted?

Vejkanterne i Køge Kommune flyder med affald. Og borgerne er klar til at gøre noget ved det. Det viser den kæmpe opbakning til weekendens affaldsindsamling, arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening. Nu foreslår Jonas Bjørn Whitehorn (S), Mette Wigand Bode (V) og Thomas Kielgast (SF) en permanent ordning, hvor man kan adoptere og passe på en vejkant. For hvem ville smide affald ind til naboen?

Der flyder alt for meget affald langs vejene i Køge Kommune. Det kunne de to byrådsmedlemmer Jonas Bjørn Whitehorn (S) og Mette Wigand Bode (V) konstatere ved selvsyn, da de samlede over 200 kg affald ved Krageskoven for tre uger siden.

Og i denne weekend går frivillige ud og samler affald i naturen og vejkanterne i Søndre Havn, Nørremarken, Lammestrup og Stubberup, Tessebølle, Boholte, Ladager, St. Salby, Højelse, Ølby, Bjæverskov, Ølsemagle og mange andre steder i kommunen.

”I Køge kommune finder vi os ikke i, at affald fra bilvinduerne sviner naturen til. Der er en stigende bevidsthed om at affald både er grimt og skader naturen,” konstaterer Jonas Bjørn Whitehorn, der er imponeret over, hvor mange landsbyer, der deltager i årets affaldsindsamling.

”Efter DAGBLADET skrev om affaldsindsamlingen i Krageskoven er vi blevet kontaktet af mange borgere, der spørger om vi kan gøre mere,” fortæller Mette Wigand Bode.

Sammen med Thomas Kielgast (SF) tager de to politikere nu initiativ til et forslag om, at man kan adoptere en vejstrækning. Forslaget går ud på, at man samler affald efter behov og hjælper biodiversiteten på vej.

”Ingen ville smide affald over hækken ind til naboen, men i vejkanten er det åbenbart ok. Derfor foreslår vi, at man kan adoptere en vejstrækning i nærheden af, hvor man bor. Så passer man på den, det kan både være at samle affald og sikre biodiversitet. Og for at sende et signal til skov- og vejsvin, der kunne være fristet til at springe skraldespanden over, foreslår vi, at det bliver muligt at se, hvem der passer på vejkanten”, fortæller Mette Wigand Bode og Jonas Bjørn Whitehorn.

Målet er, at vejstrækningerne kan vise et smukt og blomstrende eksempel og få skov- og vejsvin til at tænke sig om en ekstra gang før affaldet ryger ud af bilvinduet.

Samtidig vil politikerne undersøge om de eksisterende ordninger, hvor foreninger samler affald kan styrkes. Det skal også give ny viden og inspiration, mener de.

”Vi håber også at vi kan invitere til aftener, hvor man kan lære mere om biodiversitet i vejkanten og udveksle erfaringer”, siger de.

Svar til Ken Kristensen og Doris I. Stenver, Dagbladet 29. januar 2020

Køge er i en rivende udvikling og vokser dag for dag. I de kommende år får vi 6.000 nye naboer i kommunen. De mange tilflyttere kommer for at arbejde i en kommune i vækst eller for at pendle til København. Bysbørn flytter tilbage til en balance mellem land og by og en fantastisk natur.

Boligpolitik er at passe på velfærdssamfundet

Vækst er fantastisk, for det gør os på mange måder rigere. Men velfærdssamfundet skal fortsat være den bærende ramme og idé for vores kommune. Velfærden i hverdagen er det vigtigste, og det er vores fælles ansvar at sikre tryghed og en retfærdig fordeling af velfærden.

Derfor skal vi føre en aktiv boligpolitik. Den liberale opfattelse af boliger betyder, at vores byer bliver mere opdelte. Den betyder, at afstanden mellem land og by øges, den betyder at vores børn ikke mødes. Det er ikke en udvikling Køge kan være bekendt.

En bæredygtig vækst i Køge Kommune skabes ved, at vi kommer hinanden ved på tværs af økonomiske og sociale skel. Hvis kommunen pludselig slipper tøjlerne og overlader byggeriet af nye boliger til sig selv, er det et massivt svigt overfor fællesskabet.

Både eje og leje

Derfor skal nye boligområder tilrettelægges så der er boliger for alle. Det betyder, at der skal være boliger både til eje og til leje. Og boliger i både den dyre og den overkommelige ende. Det sidste er ofte almene boliger.

Det er en total misforståelse, at almene boliger skaber mennesker uden ressourcer, uden arbejde, uden uddannelse. Beskæftigelse kommer af beskæftigelse. Uddannelse kommer af uddannelse. Det er ikke noget, der sidder i fundamentet.

Stop for almene boliger i 146 år

Køge har ca. 30 % almene boliger. Det er en del over landsgennemsnittet. Men hvis man opfatter det som et argument for at stoppe almene boliger i de nye boligområder, har man blandet en pærevælling. For en ny almen bolig i et blandet boligområde er ikke det samme som de 50 år gamle, almene kranbyggerier. Hvis vi stoppede med at bygge almene boliger i dag, og ventede til Køge kom ned på landsgennemsnittet, ville der gå 146 år før det igen ville blive muligt at flytte ind i en lejebolig til 6.000 kr. om måneden. Det siger sig selv, at det ville sætte al udvikling i stå, både for erhverv og for mennesker.

I de gamle boligområder er problemstillingen en helt anden. Her går Karlemoseparken foran med planer om renovering og at bryde de ensformige linjer og skabe nye, attraktive boliger og gårdfællesskaber.

Land og by

De mange ghettolister kan få os til at tro at uligheden i Danmark er mellem ejerformerne, og at sociale problemer hører almene boliger til. Men en analyse af det såkaldte naboskabsindeks, som Boligøkonomisk Videncenter lavede for et par år siden, viser et helt andet billede.

Uligheden i Danmark står mellem land og by. Og vi skal passe på, det ikke får fodfæste i Køge Kommune.

Derfor skal vi samle tøjlerne og skabe boliger for alle. Nye boligområder i Køge skal udvikles i samarbejde mellem almene og private udviklere. De gamle boligområder skal vi renovere for lavere energiudgifter og bedre indeklima. Og så skal vi fortsætte med en meget aktiv uddannelses- og beskæftigelsesindsats.